NØDDER I EN NØDDESKAL

Du kender nok en eller flere af dem! Enten i deres friske og naturlige form, eller måske i en knasende, saltet, sød, ja endda blød version. Vi taler selvfølgelig om træernes guddommelige gave til mennesket – lige på nær cashewnødden, som ifølge en fortællinger fra Sri Lanka, er skabt af djævlen. Lige fra mandler og valnødder, til cashew- og pekannødder og mange, mange flere, så har dine smagsløg og din krop nok haft glæden, af disse naturens herligheder og sikkert hungret efter flere!
Nødder har været en fast og nærende del af menneskets føde, lang tid før ’madpyramiden’ blev introduceret for os danskere i 1976, ja selv lang tid før den store pyramide i Giza kom til. På den tid var mandlen og pistacienødder bl.a. i høj kurs, som delikatesse spise (noget a la turkish delight, du måske kender). Faktisk går vores forhold til nødder tilbage mere end 10.000 år, før landbrugssamfundet tog over fra jæger- og samler-kulturen, hvor agernet fra vores stolte egetræer, udgjorde en nemt tilgængelig og næringsrig kilde i datidens sande paleokost. I dag har vi flere videnskabelige beretninger om nøddernes værdi som god næring, sprængfyldt med vitaminer proteiner, fibre og fedtstoffer, som bl.a. hjerteforeningen og fødevarestyrelsen anbefaler vi indtager 30 gram af om dagen.

Herunder kan du lære alt hvad vi ved, om de fantastiske nødder, som vi alle elsker, så du kan blive inspireret til hvilke du skal sætte tænderne i næste gang. Du kan lære mere om de enkelte nødders sundhedsmæssige værdier, oprindelse, biologi og historier.

Nødders kvalitet og opbevaring:
Kvalitet af en nød kan overordnet opvejes i de sanseindtryk som den enkelte oplever. Ud fra forskellige sorter og efter hvor nødden har haft sin vækst, kan det have indflydelse på nødden. Derudover kan de selektive sanseindtryk vurdere hvor indbydende nødden er, via deres størrelse, form, farve samt hvilken smagsnuancer den indeholder.
Opbevaring af nødder i længere tid er bedst ved en temperatur på 8-12 grader og med en luftfugtighed på 50-60%. Vi opbevare dem selv på 10 graders køl, indtil du bestiller dem. Nødderne skal helst opbevares i en lufttæt beholder efter åbning, for at bibeholde den gode og friske smag. Det er rigeligt at have dem lufttæt og gerne mørkt, hvis man skal have dem stående i en måned til to.

Cashewnød

+ - Generelt

Cashewnødden er oftest en af favoritterne hos mange, specielt i en ristet og saltet udgave. Den nydes over hele verden og bliver benyttet vidt forskelligt både til madlavning og snack. Herhjemme kender vi nok bedst til den ristede udgave som smager helt vidunderligt frisk fra en pande eller ovnen og kun endnu bedre hvis de lige får et drys salt! Drager vi øst på ses den mere brugt i madlavning som et sprødt og knasende tilbehør eller knust og pisket med vand, hvor den gør sig fremragende som sundt alternativ til fløde, for at gøre en kylling karry sovs cremet og velsmagende.

+ - Oprindelse & historie

Det var portugiserne der i 1600-tallet lagde den vestlige verdens første blik på de lækkerbiskener og straks bragte dem til deres andre daværende kolonier. (Hvor bragte de nødderne fra?) Bl.a. blev de medbragt til Mozambique, Goa og sydøst Indien, samt Maleka i Malaysia. Mens Spanierne tog dem med til Filippinerne; Alle områder hvor der i dag er stor produktion af cashew.

I Sri Lanka går der en folkefortælling om at cashew’en er djævelens skabning. For efter Gud havde skabt jorden og alting derpå, følte djævlen sig holdt uden for og ønskede at lave noget. Så han forsvandt og vendte så tilbage med cashewæblet. Gud tog et kig på frugten og sagde til djævlen at han havde glemt at give frugten sit frø. ”Nå!” sagde djævlen og satte cashewnødden fast til bunden frugten.

Navnet ’Cashew’ stammer fra Tupi-sproget ord: ’Acajú’, som tales i Sydamerika.

Cashew plantens videnskabelige navn er: Anacardium, som betyder hjerte-på-hovedet, hvilket er en reference til frugten, hvorpå nødden gror, som bestemt godt kunne ligne et hjerte vendt på hovedet.

+ - Kvalitet

Det er ikke mange som ved det, vi lærte det først selv da vi blev Nøddepushere; Cashewnødders kvalitet og deraf pris er baseret på to parametre. Den første er størrelsen, som defineres ved antal nødder der går på et pund som er lidt under et halvt kg (453,5g). W180 er den største og dyreste størrelse som man kan få. W står for White og 180 betyder at der er 180 nødder på et pund. Der er en meget lille produktion af disse jumbo nødder, de er derfor svære at få fat i. Sammenlignet med de resterende størrelser er de 15% større end den næste størrelse W210, som er lidt mere tilgængelige men stadig noget større end ’normen’. De nødder du er vandt til at finde i bl.a. supermarkederne, er når de er store W240, men oftest W320 eller W450, som er over 50% mindre end de største.
Derudover vurderes nødden på hvor hvid den er, hvis nødden har fået brunlig ’ristet’ nuance under produktionen, falder den i værdi. Til sidst sælges de ’ødelagte’ nødder billigt, som kan gøre sig godt i videreproduktion, hvor nødden alligevel hakkes op; for eks. når du skal lave cashewost.

+ - Høst

Cashewtræet er et lavt træ som mest af alt minder om en forvokset busk. Det er tre år om at bære frugt og er op til otte år om at tjene sig selv hjem. Den bærer på cashewæblet, en syrlig lille frugt der enten bliver gult eller rødt. I nogen lande bruges cashewæblet som spise, men ofte ender det som spild produkt. Da man nu forsøger at give cashewnødden en mere bæredygtig levevej, bliver de også anvendt til at lave marmelade på dem i dele af Afrika.
Cashewfrøet gror på besynderligvis under æblet. Her sidder der en enkelt af den nød, gemt væk bag en hård skal, der er fyldt med en stærk syrer. De gror over alt i verden langs ækvator. Lige fra Sydamerika til Afrika og Asien, hvor den alle steder altid er en højt værdsat spise. Vietnam er blandt en af top producenterne, sammen med Indien, mens dele af Afrika har stor vækst i produktionen.

Det er ikke kendt for de fleste, men nogen cashewnødders vej til munden, er på bekostning af lavt betalte arbejderes ve og vel; Skallen på cashewnødden indeholder en syrlig gift, som mange arbejdere ikke kan beskytte sig imod, da de ikke kan have handsker på, fordi det sænker deres arbejdstempo. Heldigvis er der kommet en mere moderne metode med maskiner, som specielt ses brugt i den Vietnamesiske produktion

Der høstes årligt 4,4 millioner tons cashewnødder. De anvendes til en lang række produkter, herunder også til smør, mælk, olier m.v., såvel friske som ristede. Cashewtræet giver det største udbytte efter ca. 15 år, og kan derfra give mellem 5-7 kg nødder per høst.

+ - Klimaaftryk

Cashewnødder har, som de fleste nødder, et stort vandaftryk. Ved cashewnødder anvendes der ca. 14,2 liter vand til at producere 1kg af dem, men sammenlignet med oksekød som bruger 15,2 liter vand pr/kg, er det stadig ikke ude af proportioner. Til gengæld er vores økologiske cashewnødders indflydelse på lokalmiljøet bæredygtigt, i den forstand at det ikke har nogen negativ effekt på luften, vandet eller jorden. Samlet set er cashewnødders klimaaftryk moderat, da der udover vand kun bliver udledt 4,01 kg CO2e til at producere et kilo cashewnødder. Sammenligner vi det med et 1kg oksekød, så udleder 1kg cashewnødder altså 9,3 kg CO2e mindre end oksekød.

Hasselnød

+ - Generelt

Hasselnødden er klart en af de flotteste nødder når den stadig hænger på træet, side om side i deres flotte grønne kåbe, som skjuler det lækre frø bag skallen. Deres latinske navn: Corylus, stammer fra det græske Korys, som betyder hætte, hvilket jo er meget sigende om hasselnødden. Apropos grækerne kaldte de dem Pontic, da de kom fra Pontus som i dag er en del af Tyrkiet, hvor de fleste hasselnødder stadig gror i dag.
Vi får dog vores, efter henvisning fra en venlig kunde, fra Piemonte, som er kendt blandt mange, at være verdens bedste

+ - Oprindelse & historie

På engelsk kaldes de udover hazelnut for ’filbert’, som menes at være grundet en engelsk munk: Filbert alias saint Philibert, der i sin tid måtte flygte fra vikinger; Hans dag var den 20 august, som går fint hånd-i-hånd, med hvornår hasselnødder er klar til høst i England.

Hasselnødder produceres primært i Tyrkiet og Oregon, mens Italien siges at have den bedste kvalitet i Piemonte. De gror også både vildt og i mange haver herhjemme og er både lækre friske som tørrede/ristede. Faktisk er der gode muligheder for en hasselnøddeproduktion herhjemme, da vi i syd Danmark er på samme breddegrad som Oregon og samtidig har en jord, der har lagt grobund til mange andre lækre frugter.

Mennesket har spist hasselnødderne i tusindvis af år i Europa, hvilket vi godt forstår! Blandt andet har de meget unik oplevelse for smagssanserne når de knuses til en ’paste’, da denne har det samme smeltepunkt, som temperaturen i vores mund. Blandes denne ’paste’ med chokolade får du: ’Gianduja’, en hellighed du.

+ - Kvalitet

Kvaliteten af hasselnødder varierer meget da det afhænger af hvor den har sin vækst, samt hvilken sort vi taler om. Disse kan både varierer i smag og udseende. Men den kendte Piemonte hasselnød som vi handler, er kendt af mange som verdens bedste, med sin fantastiske nutella-agtige smag når den er blevet ristet. Derudover spiller også størrelsen ind, men her i bredden, som ligeså variere meget.

+ - Høst

Hasselplanten kan både findes som buske og træer, derfor varierer højden på planten fra blot 3 meter og helt op til 36 meter. På hasselplanten vokser nødderne i små grupper, hvor der kan være op til 5 hasselnødder i én gruppe, kun adskilt af en slags naturlig indpakning af små, grønne blade. Når bladene falder af træerne og efteråret melder sin ankomst, begynder nødderne at være modne og falder selv til jorden. Det største udbytte af nødder får man, når træet har nået 12 års alderen. Herefter kan hasselplanten give 14 kg nødder om året. Efter nødderne er blevet indsamlet fra jorden, blive hasselnødderne tørrede, renset og skallen fjernet. Under skallen gemmer hasselnødden sig, som en lille og rund nød med en spids tip. Rundt om den lyse nød er der en mørkebrun, beskyttende hinde, som har en let bitter smag. Derfor fjernes hinden ofte inden nødden spises. Der bliver høstet 900.000 tons hasselnødder årligt i verden, hvoraf størstedelen stammer fra Tyrkiet. Mens Chile, Kroatien, Iran, Italien, Oregon (USA), Polen, Portugal, Serbien og Spanien også kan nævnes. Der gros i alt 22 sorter af hasselnødder i disse lande.

+ - Klimaaftryk

Hasselnødders klimaaftryk er lavt sammenlignet med andre nødder og andre fødevaregrupper, da de kun udleder 2,01 kg CO2 pr/kg. Derimod er vandaftrykket højt, som det er for de fleste nødder, da der anvendes 15,51 liter vand til at producere 1 kg af dem. Da vores hasselnødder er økologiske, er deres indflydelse på lokalmiljøet til gengæld minimalt, da det ikke har nogen negativ effekt på luften, vandet eller jorden.

Jordnød

+ - Generelt

Jordnødden trods sit navn, er slet ikke er nød, men har dog fået lov til at begå sig med nødderne i den gastronomiske forståelse.
Hvilket de fleste ikke har nogen indvendinger mod, hvis vi har prøvet den saltede og ristede udgave som med sin knas og smag kan minde meget en nød. Dog gror de i modsætning til de ‘rigtige’ nødder under jorden og må derfor med biologiens briller, betragtes som en bælgfrugt, sammen med ærter og bønner, som de også minder meget om i deres naturlige form.

+ - Oprindelse & historie

Da Christoffer Columbus Kolonisere Sydamerika for over 500 år siden, bemærkede han, at de indfødte amerikanere var utroligt glade for en lille nød: jordnødden. Nødderne dyrkede de indfødte amerikanere i stort omfang, hvilket de havde gjort i mere end 4.000 år. Faktisk er de ældste arkæologiske fund af jordnødder 7.600 år gamle og stammer fra Peru. Columbus tog jordnødden med tilbage til Spanien, hvorfra europæiske handelsmænd spredte nødderne til resten af verden. Inden længe kunne man finde jordnødder i Nordamerika, Afrika og Asien, dog oftest i nærheden af flodsystemer.

+ - Kvalitet

Der findes mange forskellige typer jordnødder, fra forskellige egne af kloden, som rummer hver deres kvaliteter. Afhængig af variant er der stor forskel i størrelser og udseende. Nogen har rødligt skind, mens andre lyst.

I USA findes der 4 primær typer;

‘Runner’: En lille jordnød der er kendt for ensformige kerne, som gror to og to. Over halvdelenen af dennes produktion går til jordnøddesmør.
‘Virginia’: Er de største af alle jordnødde-varianterne.
‘Spanish’: Er en mindre type jordnød der har et rødbrunt skind.
‘Valencia’: Er en meget sød jordnød, der oftest ristes med skind. De i modsætning til mange andre jordnødder med 3 eller flere kerne og har et lyst rødligt skind.

+ - Høst

Jordnødderne bliver plantet om foråret, hvorefter planten blomstrer efter 30 dage. Faktisk er jordnøddeplanten god for jordens frugtbarhed, idet planten ikke har brug for nitrogen. Planten bliver cirka 50 cm høj, og danner små, gullige blomster. Når de overjordiske blomster er blevet bestøvede, borer de sig ned i jorden for at modnes. Deraf jordnøddernes navn. Fra blomsterne dannes plantens frugt, som består af en bælg med 2-3 frø. Jordnødder er derfor biologisk set ikke en nød, men en bælgfrugt, som er i familie med ærter og bønner! Bælgfrugterne putter sig under jordens overflade indtil september, hvor jordnødderne bliver høstet. Oprindeligt blev jordnøddeplanten trukket op af jorden med håndkraft, men takket være moderne teknologi foregår høsten som regel ved hjælp af en maskine. Maskinen skærer gennem jorden under jordnøddebælgene og løfter herefter hele planten op over jorden, hvor maskinen ryster planten for jord. Herefter vender maskinen planterne og anbringer dem tilbage på jorden, hvor bælgene får lov til at ligge og tørre i den varme sol. Når bælgene har solet sig i 3-4 dage, bliver de indsamlet og adskilt fra planterne. Der bliver høstet over 44 millioner tons jordnødder om året, hvoraf Kina står for næsten halvdelen.

+ - Klimaaftryk

Jordnødden er en relativ bæredygtig ”nød” da den både har et lavt klimaaftryk og vandaftryk i forhold til andre nødder og fødevaregrupper. Ved produceringen af jordnødder, bliver der kun anvendt 2,782 liter vand til at producere 1 kg af dem. Sammenligner vi med fx svinekød som bruger 6,92 liter vand pr/kg, er vandaftrykket meget lavt. I produceringen af jordnødder bliver der udledt 0,57 kg CO2 pr/kg hvilket også er meget lavt. Hvis vi igen sammenligner med oksekød som udleder 4,8 kg CO2 pr/kg, er det minimalt hvad et kilo jordnødder udleder af CO2. Derudover har vores jordnødder, som er økologiske, minimal indflydelse på lokalmiljøet, da det ikke har nogen negativ effekt på luften, vandet eller jorden.

Macadamianød

+ - Generelt

Macadamianødden som briterne havde først deres betænksomhed omkring denne nød, i begyndelsen af deres kolonisering af Australien. Mens de indfødte ‘Aboriginals’ længe havde kendt til den lækre gyldne kerne, bag macadamianøddens næsten forstenede skal. I dag den dyreste nød og en af de ypperligste delikatesser i nøddeverden, med sin knassende og søde nøddesmag.

+ - Oprindelse & historie

Macadamianødden har to sorter som man kan spise, der findes flere men disse har en uheldig egenskab i form af cyanid. Denne nød er, hvis ikke den hårdeste, så i hvert fald i toppen, når det kommer til at knække skallen, det siges den kan klare et slag fra en slaghammer. Nødden er oprindeligt fra Australien hvor de Aboriginals menes af have spist dem i mere end 40.000 år og har nydt stor glæde af, hvad der i dag er den dyreste nød. Efter briternes ankomst i 1800-tallet blev den ’opdaget’ af Allan Cunningham og blev af botanikeren Ferdinand von Mueller, opkaldt efter hans ven Dr. John Macadam.

Dyrkningen af macadamianødder begyndte i 1858, hvor en Walter Hill plantede de første træer i Brisbanes botaniske have. Det siges at han først troede nødderne var giftige, indtil han så en af sine assistenter gnaske løs på de lækre nødder, uden at blive syg. Da hans assistent ikke var faldet død om, smagte han selv på dem og fandt ud hvor fantastiske de er. Det blev begyndelsen på at Australien i dag producerer 30% af verdens macadamianødder.

Herhjemme under Europæiske himmelstrøg er de fleste bekendt med at macadamianødden har sin oprindelse i Australien, men i f. Eks. USA, tror mange at de har deres oprindelse på Hawaii; hvilket giver vældig fin mening, da det kan kaldes deres andet hjem. I 1880’erne bragte William H. Purvis nødderne med til Hawaii og i begyndelsen af 1900-tallet begyndte dyrkningen for alvor, så det i dag er en af paradisøens exotiske varemærker. Derudover gror de i dag i dele af Afrika og enkelte steder i det sydlige USA.

+ - Kvalitet

Størrelserne som de sælges i, inddeles i følgende ’style’, som defineres ved størrelse, udseende og helhed.

  • Style 0 – størrelse 20mm plus. 95% store, hele kerner, ensformig farve og størrelse
  • Style 1 – størrelse 16-20mm. 95% hele kerner
  • Style 1s størrelse 13-16mm. 80% hele kerner
  • Style 2 50% hele & 50% store halve. Størrelsen afhænger af antal halve
  • Style 3 25% hele & 75% store halve. Størrelsen afhænger af antal halve
  • Style 4L størrelse 16-20mm. 80% halve
  • Style 4R størrelse 13-20mm. 80% halve
  • Style 5 størrelse 9-12mm. minimum 80% store stykker
  • Style 6 størrelse 6-9mm. 80% stykker
  • Style 7 size 3-6mm. 80% stykker
  • Style 8 size 1-3mm. 80% fint hakket
+ - Høst

Der høstes årligt 160.000 tons, hvoraf størstedelen kommer fra Sydafrika. Nødderne høstes til efteråret, når de selv falder af træerne. Træet der bliver omkring 100 år gammelt, begynder at give nødder efter syv år, og kan derfra producere ca. 23. kg. macadamianødder om året.

+ - Klimaaftryk

Macadamia nødders klimaaftryk er moderat da der bliver udledt 2,01 kg CO2 pr/kg der bliver produceret. Da vores macadamia nødder er økologiske, er deres indflydelse på lokalmiljøet også minimalt, da det ikke har nogen negativ effekt på luften, vandet eller jorden. Til gengæld er vandaftrykket relativt højt, hvilket det er for mange nødder, da der bliver anvendt 9,06 liter vand til at producere 1 kg macadamia nødder.

Mandel

+ - Generelt

Mandlen er et af verdens ældste dyrkede afgrøder. Omend mandlen er ganske lille, er den en af de mest lovpriste og anerkendte afgrøder. Den lille stenfrugt nævnes flere gange i Biblen, blandt andet i Mosebogen, som en særegen delikatesse. Det siges, at mandeltræet oprindeligt stammer fra det sydvestlige Asien, hvor mandlen blev en vigtig handelsvare på Silkeruten fra Asien til Mellemøsten. Herfra spredtes mandlen til Europa og Amerika. Mandeltræet elsker varme og tørre somre, derfor findes mandler fra Europa primært i Italien og Spanien.

+ - Oprindelse & historie

Mandlen har i flere tusind år været en yderst værdsat nød i Europa, ligesom den fortsat er i dag. I Middelalderen og frem til Renæssancen symboliserede den rigdom, når blev serveret på bordene i de velhavende gemakker; enten som ingrediens i måltidet, eller som mandelmælk.
Et godt eksempel på hvor værdsatte mandler var i 1372, er en opgørelse af Jeanne d’Evreux ejendele ved hendes død. Hun var tredje kone til Kong Charles d. 4 af Frankrig og blandt dyre luksusbesiddelser som kinesisk porcelæn og illustrerede bibler (temmelig værdsat i samtiden), blev også ca. 250 kg mandler opgjort.

Et andet godt bevis for mandlernes brug, er stadfæstet i 1200-tallet hvorfra der findes to danske udgaver ud af kun fire kendte fra den tid. Det er lægen Henrik Harpestreng som skrev en ’lille bog om kogekunsten’ som der findes to eksemplarer af i København. En med 25 opskrifter og en anden med 31 opskrifter, hvor bl. a. Valnøddeolie, Mandelolie, Mandelsmør og Mandeltykmælk var på menuen. Her kan du forsøge at tyde dig opskriften på en sikkert lækker mandeltykmælk (https://tekstnet.dk/harpestreng-nks70r/4 ): ”Mæn sculæ gøræ thiuk mælk af almandærs kiarnæ. oc latæ thær til ædik. æth wiin oc sættæ vp a gløthæ. til thæt ær løpt. thæt ær gooth skyr thær thæt wrthær kalt”

Længe før middelalderens interesse for mandler har de haft stor betydning. Mandorla, som er formen mellem to cirkler som dækker hinanden, eller ligesom en oprejst mandels silhuet; har været et religiøst symbol i oldtiden. Pythagoræerne troede at Mandorlaens form var nøglen til at forstå universets harmoni (måske mandlen rummer svaret derpå).

+ - Kvalitet

Kvaliteten af mandler varierer meget da der sælges mange forskellige sorte som, varierer gevaldigt i både form, farve og smag. Dog inddeles de alle i størrelser, hvor de største er dyrest ligesom alle de andre nødder. Dog med den forskel at det er bredden og ikke længden, som måles på mandler. Et eksempel herpå er Valenciamandelen som vi forhandler:
1. 17-18 mm bred.
2. 15-17 mm bred.
3. 14-15 mm bred.
4. 13-14 mm bred.
5. 12-13 mm bred.
6. 11-12 mm bred.
7. 10-11 mm bred.
8. 9-10 mm bred.
9. 8-9 mm bred.

+ - Høst

Den lille mandel kommer lige så fra et lille træ, som bliver små 4-10 meter højt. Du kan kende træet på, at deres nye, friske kviste er helt grønne. Efterhånden som de udsættes for solens stråler, bliver de mere lilla i farven. I kvistenes andet år skifter de igen farve og bliver grå. Om foråret blomstrer mandeltræet med beundringsværdige hvide og rosa blomster, hvor fra dets frugter vokser frem. Inde i frugten ligger mandlen, som frugtens sten, omgivet af en beskyttende skal. Derfor er mandlen en stenfrugt og ikke en nød. 7-8 måneder efter blomstringen modnes frugten, hvor den fra varmen af åbnes. Ved at ryster træerne falder mandlerne falder ned på jorden, hvor de får lov til at ligge og tørre. Efter noget tid bliver mandlerne samlet op, renset, pakket og kvalitetstjekket. Ét mandeltræ afgiver cirka 10 kg mandler per høst, og der bliver hvert år høstet cirka 3 mio. tons på verdensplan.

+ - Klimaaftryk

Mandler har, som mange andre nødder, et højt vandaftryk. Der bliver anvendt 16,095  liter vand til at producere 1 kg af dem. Derudover udleder mandler 3,65 kg CO2 pr/kg mandler der bliver produceret. Hvilket er relativt højt sammenlignet med andre nødder. I forhold til den lokale bæredygtighed er mandel produktionen desværre heller ikke særlig bæredygtig, da den har stor indflydelse på de omkringliggende økosystemer og i høj grad har en effekt på særlig bi populationen.

Paranød

+ - Generelt

Paranødden kendes blandt andet som den eneste ‘utæmmede’ nød, da man endnu ikke er lykkedes med gro den industrielt, er den et stærkt symbol for den vilde regnskov. Med den hårde kokosnødslignede ydre, der er hård som sten, er det en af de sværeste nødder at knække, men får man først hul, gemmer der sig mange kerne under skallen. Faktisk var det netop Paranødden som fik vores stifter Mads, til for alvor at få øjne op for nødder og den manglende kvalitet og udvalg af samme, herhjemme i Danmark.

+ - Oprindelse & historie

Paranødden er junglens eget forsvar mod skovrydning og på trods af faktisk ikke at være en nød, er det en vi finder yderst spændende, med et økologisk perspektiv. På trods af ihærdige forsøg er man ikke lykkedes med at dyrke de kæmpe træer (Bertholletia excelsa) i plantager, dog er de så eftertragtet at man ikke fælder regnskoven omkring disse træer, da det på naturligste vis kan gøre sig på industriplan.(Jeg er lidt usikker på hvad der menes med den sidste sætning her) Grunden til dette, skyldes at planten kun lader sig forstøve af en speciel orkidé-bi, som har en tunge der kan komme ind i blomsten. Skallen er med blandt de hårdeste at knække, grundet den trekantede struktur og kompakthed.
Disse træer lever i 500 år, mens nogen menes at blive helt op mod 1000 år

De er første gang nævnt af Spanieren Juan Álvarez de Maldonado, som fandt dem i Peru og brugte dem som forsyning til sine soldater.

Cirka 50% af alle verdens paranødder gror og bliver produceret i det nordlige Bolivia. Med deres ’naturlige økologi’, er de den nød der gavner den naturlige produktionskæde mest, lige fra regnskoven der får lov at stå, til Bolivianeren der lokalt kendes som: ”castañeros”, og som kan få lov til tjene penge på at samle nødderne og sælge dem til bl.a. os; Der så får glæde af dens sunde næring, hvor bl.a. det høje indhold af Selen, som normalt fås fra fisk og skaldyr, er værd at fremhæve.

I Bolivia der siges at være paranøddens oprindelige hjemstavn, kaldes de for ‘almendras’, som betyder mandler. I Brasilien kaldes de for ‘astanhas-do-Pará’, der betyder ‘kastanjer fra Pará’?

+ - Kvalitet

Kvaliteten inddeles i 5 størrelser, der ligesom cashewnødderne er defineret ved hvor mange nødder 1 pund (453 g):
Tiny: 180-220 nødder
Midget: 160-180 nødder
Small: 140-160 nødder
Medium: 110-130 nødder (den vi køber*)
Large: 90-110

+ - Høst

Træet er kendetegnet ved at have en grålig, glat bark og 20-35 cm lange blade. I den storslåede krone vokser der små grønlige og hvide blomster med kokosnød-lignende frugter. Efter cirka 14 måneder er frugten modnet, og indvendigt befinder der sig mellem 8-24 nødder, fornemt anbragt som bådene i en appelsin. Disse nødder er også bedre kendt som paranødder. Når frugten er moden, vejer den cirka 2,5 kg, og falder til jorden med et bemærkelsesværdigt bump. På grund af frugtens størrelse og vægt, udgør de en seriøs risiko for mennesker og biler i nærheden af træerne. Man skal derfor ikke stå i vejen, når det begynder at regne med frugterne. Der bliver i dag høstet cirka 95.000 tons økologiske paranødder om året.

+ - Klimaaftryk

Paranødden har, som de fleste nødder, et stort vandaftryk da der anvendes 9,0631 liter vand til at producere 1 kg af dem. Dertil udleder produktionen af 1kg paranødder 2,03 kg CO2. Til gengæld har paranødden en minimal indvirkning på miljøet, da de udelukkende høstes fra vilde træet af lokalbefolkningen. Dette skyldes, at det ikke er muligt at dyrke paranødden på plantager, så træerne findes frit voksende midt i Amazonas jungle. For at bevare træerne og skabe en vedvarende produktion af paranødder er træerne blevet fredede og nedfældning er strengt forbudt. For ikke at skade træerne og regnskovens omgivelser, foregår høsten af paranødderne derfor nænsomt.

Pekannød

+ - Generelt

Pekannødden forveksle oftest med valnødden, men den lidt mindre og mere aflang, mørkere i skindet og har ikke lige så ujævn en overflade som ‘storebror’ valnød. Den er specielt populær i USA, hvor de fleste kender til en ‘Pecan pie’. Den er blevet spist længe af indianerne og da spanierne nåede til Nordamerika lærte den at kende, fik de hurtigt spredt den over hele planeten. Derudover besidder den et af de laveste klimaaftryk blandt nødder.

+ - Oprindelse & historie

De flestes tanker ledes formentligt hen på den amerikanske Pecan Pie, når snakken falder på pekannødder. Men pekannødden er mere end en ingrediens i en tærte. Vi kan i dag især takke indianerne for vores kendskab til pekannødden. De levede dengang et simpelt liv i balance med naturen. I den sydlige del af Nordamerika og i det nordlige Mexico voksede pekantræerne frit, og derfor var pekannødden en meget velkendt delikatesse blandt indianerstammerne. Særligt i de kolde vintermåneder var pekannødderne en vigtig spise, blandt andet grundet pekans høje fedtindhold. I 1600-tallet kom spanske opdagelsesrejsende til Amerika i områderne omkring Louisiana, Texas og Mexico, hvor de mødte indianerne og blev præsenteret for pekannødden. Spanierne bragte nødderne med sig tilbage til Europa, hvor fra pekannødderne spredte sig til Asien og Afrika. På trods af pekannøddernes popularitet, begyndte man først at lave plantager med pekantræer i USA i slutningen af 1800-tallet. Navnet ‘pekan’ stammer fra det nordamerikanske ord ‘Algonquin’, der oprindeligt blev brugt til at beskrive “alle nødder, der kræver en sten for at blive knækket”?

+ - Kvalitet

Udover pekannødden kommer i to halve, så måles der ligeså her på udseende og størrelser i forhold til hvor  mange nødder på et pund, der ser ud  som følgende:
Mammut – Halve, 200-250 pr. pund
Junior Mammut – Halve, 251-300 pr. pund
Jumbo – Halve, 301-350 pr. pund
Ekstra Store – Halve, 351-450 pr. pund
Store – halve, 451-550 pr. pund
Medium – halve, 551-650 pr. pund
Små – halve, 651-800 pr. pund
Mammut stykker & en masser andre af de nødder som ikke er hele, inddelt i mindre og mindre stykker.

+ - Høst

De træer som den delikate nød vokser på kaldes Carya illinoinensis og kan blive helt op til 40 meter høje. Pekantræet danner små, ovale frugter, som er cirka 6 cm lange og grønne. I takt med, at frugten modnes skifter den farve til en brunlig nuance, hvorefter den deler sig i fire sektioner. Inde i frugten befinder sig en sten, hvori pekannødden gemmer sig. Dermed er pekannødden botanisk set faktisk en stenfrugt, ligesom valnødden! Når frugten er modnet, typisk i midten af oktober, falder nødden til jorden af sig selv, hvorefter pekannødderne kan samles op. Typisk giver et pekantræ kun en god høst hvert andet år, men til gengæld kan træet producere gode frugter i over 200 år. Langt de fleste pecannødder bliver høstet i USA, nemlig helt op til 80 % af den globale høst.

+ - Klimaaftryk

Pekannødders overordnede klimaaftryk er relativt lille i forhold til andre nødder og fødevaregrupper. Der hvor pekannødder har brug for størst ressource er ved deres vandaftryk, da der bliver anvendt 9,063 liter vand til at producere 1 kg af pekan nødder. Dette er højt men ikke ualmindeligt i forhold til andre nødder. Pekannødder udleder derimod kun 1,61 kg CO2 pr/kg, hvilket er lavt sammenlignet med andre nødder og fødevaregrupper . Den lokalebæredygtighed er også høj, da vores økologiekse pekannødder ikke har nogen negativ effekt på luften, vandet eller jorden.

Pistacienød

+ - Generelt

Pistacienødden tager bestemt prisen som en af de flotteste nødder, med sin pragt af både lysegrønne og violette nuancer. Den er moden når skallen åbner sig og er både kendt som ‘den grønne mandel’ nogen steder, mens de i Kina og Iran kalder den for ‘den smilende nød’ eller ‘den glade nød’. Den nævnes sammen med mandlen i biblen og har længe været kendt som en delikatesse, der som en af få nødder oftest sælges i skal.

+ - Oprindelse & historie

I mere end 12.000 år har pistacienødden været dyrket i området omkring Middelhavet og Iran, hvor nødden stammer fra. Den lille, grønne nød er gennem årene blevet værdsat så meget, at den er nævnt i Biblen, som den eneste nød udover mandlen. Med tiden har pistacienødden stille og roligt spredt sig til andre subtropiske områder af verden, og kan i dag findes mere eller mindre over det hele i de subtropiske bælter. Pistacienødden er perfekt til disse områder, da træet er et ørkentræ og foretrækker områder med meget lys og varme. Træet er især meget begejstret for tør og veldrænet jord, som er rig på kalk. Dog er pistacietræet meget sårbart over for fugtighed og temperaturer under -10 °C.
Pistacienødden bliver sammen med mandlen nævnt i det gamle testamente (43:11): ” Deres far Israel sagde til dem: »Kan det ikke være anderledes, så gør i al fald dette: Læg nogle af landets bedste varer i jeres sække, og tag dem med ned til manden som gave, lidt storax-balsam, lidt honning, tragakant-gummi, ladanum-harpiks, pistacier og mandler.”

+ - Kvalitet

Størrelserne for pistacienødderne når de er uden skal, inddeles i følgende grupper, målt ud fra den amerikanske ounce, der svare til 28,3 gram:
Kolossal – Under 18 stk.
Ekstra stor – 18-20 stk.
Stor – 21-25 stk.
Medium – 26-30 stk.
Små – mere end 30 stk.

+ - Høst

Da pistacietræet, som er i familie med cashewtræet, har tilpasset sig tørre voksesteder, kan man finde rødder helt ned i 15 meters dybde under træet. Træet bliver dog kun 10 meter højt over jorden. På den nordlige halvkugle blomstrer pistacietræet i maj-juni, hvor der fra den brede og tæt forgrenede trækrone bliver dannet 5-tallige og uregelmæssige blomster, idet de ingen kronblade har. Ud fra blomsterne vokser stenfrugterne, som ved modningen opnår en smuk gullig eller rødlig farve. Inde i frugten findes kernen med en beige skal, hvori den grønne skat befinder sig. I august-september bliver modningen af pistaciefrugterne annonceret med en hørbar ‘pop’ fra frugterne, idet kernen og frugten pludseligt revner. Nu er nødderne klar til at blive høstet. Der bliver lagt et underlag under træerne, hvorefter specielle maskine ryster træerne indtil nødderne falder af og kan indsamles. Inden i den beige skal findes den grønne stenfrugt, som er omgivet af en rødlig hinde. Nogle steder bliver skallerne malet røde eller grønne for at skjule pletter fra høstningen. Dog undgås disse pletter ved at høste med maskine og kan fremvise skallen i den fulde pragt. Pistacietræerne giver nødder hvert andet år, hvor de kan præstere hele 50 kg svarende til cirka 50.000 pistacienødder. Hvert pistacietræ kan blive omkring 300 år, hvilket kan løbe op i rigtig mange pistacienødder! Der bliver på globalt plan høstet cirka 1,1 millioner tons pistacienødder om året, hvor størstedelen af dem stammer fra USA og Iran.

+ - Klimaaftryk

Pistacienødder har som de fleste nødder, et højt vandaftryk, da der bliver anvendt 11,363 liter vand til at producere 1 kg af dem. Til gengæld har pistacienødder et overordnet lavt klimaaftryk, da de kun udleder 1,11 kg CO2 pr/kg. Faktisk er det kun jordnødder og valnødder, der har et lavere CO2 aftryk, hvis vi sammenligner med andre nødder. Derudover, da vores pistacienøder er økologiske, er deres indflydelse på lokalmiljøet også minimal, da de ikke har nogen negativ effekt på luften, vandet eller jorden.

VALNØD

+ - Generelt

Valnødden er af mange kendt som en af de sundeste blandt nødderne og man har i mange år set en stor værdi i disse, so den moderne forskning har bevist at være korrekt antaget. Helt tilbage fra de gamle grækere, der først beskrev nøddens lighed med vores hjerne ’Karyon’, som fra oldgræsk kan oversættes til ’hoved’. Ja selv de gamle romerske guder spiste ifølge skrønerne glædeligt og dagligt af den guddommelige nød.

+ - Oprindelse & historie

Valnøddetræet har været kendt af os mennesker i mere end 10.000 år. Det siges, at valnødden oprindeligt stammer fra Centralasien, hvor de kom til verden i de bjergrige områder mellem Himalaya og Iran. Valnøddetræet er et af de større, som kan blive 35 meter højt med en imponerende flot krone. Valnødden har længe haft en høj status. De gamle grækere bemærkede ligheden af valnøddekerner med den menneskelige hjerne, som siden da har været symbolsk på valnøddens egenskaber. Valnødden har været på noget af en historisk rejse! Som verdens ældste frugttræ, har valnødderne fundet vej til mange lokale legender og historier? Eksempelvis kaldte romerne valnødden for “juglans regia”, som betyder Jupiters kongelige agern. Romerne mente nemlig, at Guden Jupiter spiste valnødder under sit ophold på Jorden. Et andet eksempel er fra den græske ø, Skópelos. Her siges det, at personen, som har plantet et valnøddetræ, vil dø, når træet kan “se” havet. Dette sagn refererer til træets langsomme vækst og lange liv på 200 år.

Omkring 550 år f.v.t. blev området, hvor valnødden kom til verden, kendt som Persien. Det menes, at valnødden blev reserveret til de kongelige i det persiske rige, og derfor bliver denne sort af valnødder også kaldt for persisk valnød. Under Alexander den Stores tid i det 4. Århundrede f.v.t., blev valnødden introduceret i det græske og makedonske område, hvorfra romerne spredte valnødden til resten af Europa og det nordlige Afrika. Handelsmænd i middelalderen fortsatte valnøddens lange rejse til det sydlige Tyrkiet og centrale Asien, da de rejste ad Silkeruten.

Da England begyndte at udforske verdenen og oprette kolonier, bragte de valnødden med sig til Amerika i det 17. Århundrede, hvorfra det har spredt sig til store områder. Derfor blev nødden herefter kendt som britisk eller engelsk valnød. I dag er valnødden også nået New Zealand og det sydøstlige Australien. Desuden har dyr, såsom egern og mus, været med til at sørge for at sprede nødden i naturen. Da valnøddetræet kræver en vis mængde varme og lys, er Danmark dog den nordligste grænse i Europa, hvor man kan finde fritvoksende valnøddetræer.

+ - Kvalitet

Valnødder blive målt på deres farve, samt hvor mange hele der kan forventes i %. Vi køber for eksempel 80% hele minimum. Farven defineres i følgende 5 grupper:
Extra Light
Light
Light amber
Amber
Yellow

+ - Høst

Når valnøddetræet sent på foråret har blomstret, begynder der at blive dannet grønne frugter i klynger på 2-5 stykker. I løbet af sommeren modnes frugterne, og med efterårets komme begynder frugtkødet at åbne sig, således at valnødden kommer til syne. Nødden løsner sig og slipper selv træet, hvorefter de kan samles op fra jorden. Gemt under valnøddens tykke skal, finder man stenfrugten, som vi nyder at spise. Når valnødden er moden, løsner stenfrugten sig fra dens skal. Herefter kan skallen knækkes, hvilket gør den delikate nød tilgængelig.
Da valnøddetræet kræver meget lys for at vokse, rydder træet selv konkurrerende træer og planter ad vejen. Træets nedfaldne blade og nøddeskaller indeholder nemlig et stof, som gør jorden omkring træet ubeboeligt for andre planter. Derfor bliver man frarådet at plante valnøddetræer i sin have, hvis man også ønsker andre planter og blomster.

+ - Klimaaftryk

Valnødder er en relativ bæredygtig nød, der i modsætning til de fleste nødder, et relativt lavt vandaftryk, da der kun bliver anvendt 4,91  liter vand til at producere 1 kg af dem. Derudover er deres klimaaftryk også lavt da valnødder kun udleder 0,76 kg CO2 pr/kg valnødder der bliver produceret. Faktisk er det kun jordnødder, der har et lavere CO2 aftryk, hvis vi sammenligner med andre nødder. Selv valnødders lokale bæredygtighed er høj, da vores valnødder er økologiske, og deres indflydelse på lokalmiljøet ikke har nogen negativ effekt på luften, vandet eller jorden.

Bliv en del af vores nøddeunivers!

Følg os på sociale medier