ØKOLOGISKE LETSALTEDE CASHEWNØDDER – 1 KG
Max 254,95 DKK/Kg

ØKOLOGISKE LETSALTEDE CASHEWNØDDER – 1 KG

Nøddebazarens økologiske letsaltede cashewnødder er af høj kvalitet samt ristet og saltet i Danmark. Ristningen gør den ellers bløde nød sprød. Saltningen fremhæver smagen af cashewnødden og komplimentere den søde smag som cashewnødder har.


Indhold:
 99,3 % økologiske cashewnødder, salt og citronsyre. Kan indeholde spor af andre nødder.

Oprindelsesland: Vietnam               Bedst før: September 2020

 

Antal Pris stk Rabat

254,95 DKK

RELATEREDE OPSKRIFTER

BESKRIVELSE & INDHOLD

CASHEWNØDDER LETSALTEDE I DANMARK

OPRINDELSE:

I de tropiske skove i det centrale Amerika, de Caribiske øer og det nordlige Sydamerika, blev de første cashewtræer til. Cashewtræerne er nemlig vilde med det varme klima og den høje luftfugtighed i disse områder, og derfor kan træerne ofte findes sammen med mangotræer og pistacietræer. I 1560’erne, da en portugisisk koloni i det nuværende Brasilien opdagede cashewnødderne, begyndte portugiserne at eksportere nødderne til Goa i Indien. “Cashew” kommer derfor også af det portugisiske ord “caju”, som direkte betyder “nødden, der producerer sig selv”. Fra Indien spredte cashewnødderne sig til det sydøstlige Asien samt Afrika. Her blev nødderne en meget populær spise, og i dag er Vietnam, Indien og Elfenbenskysten de største producenter i verden af cashewnødder. Hos Nøddebazaren kan du købe økologiske letsaltede cashewnødder fra Vietnam.

VIDSTE DU, AT..?

  • At cashewnødden i virkeligheden slet ikke er en nød, men en stenfrugt? Nødden vokser længst ude på selve cashewæblet. Cashewæblet ligner en bladning af et æble og peberfrugt. Selve frugten har en sød og saftige æblesmag. I Sydamerika og steder i Asien er cashewæblet mere populært end selve nødden.
  • Det største cashewtræ i verden blev kåret i 1994 i Guinness Rekordbog og befinder sig i Parnamirim, Brasilien? Træet fylder cirka 8.000 m2, hvilket er på størrelse med to fodboldbaner, eller 70 cashewtræer i normal størrelse. Når man går i området, kan man derfor nemt tro, at man befinder sig i en skov af cashewtræer, men alle grene og stammer kommer fra ét enkelt cashewtræ. Grunden til træets enorme størrelse skyldes to genetiske mutationer. Den ene mutation gør at træets grene gror sidelæns i stedet for opad, mens den anden mutation gør at grenene slår rødder når de får kontakt med jorden. Træet kan dermed fortsætte sin imponerende vækst langt over normale rammer og bidrage med over 60.000 cashewnødder hvert år. Fra den oprindelige stamme vokser der fem store grene, hvor fire af disse har de to genetiske mutationer.

HØST:

Fra cashewtræet bliver plantet, går der 3 år til træet begynder at producere nødder. Først når træet er 8 år, producerer det nok nødder til at handle med. Cashewtræet kan blive 14 meter højt, og det er kendetegnet ved at have en kort og knudret stamme, men med lange grene, der stikker i alle retninger. De små og lysegrønne blomster bliver med tiden rødlige, og her fra vokser cashewæblet. Cashewtræets frugt har en oval form og ligner en omvendt pære, mens farverne kan variere fra en stærk orange-gul farve til mere rødlige nuancer. Frugtkødet er enormt sødt, og det kan bruges til at lave frugtdrinks af, eller til at producere alkohol. Dog modnes frugtkødet lige så snart den plukkes, derfor kan frugten knapt holde sig i 24 timer, efter den er blevet plukket. Cashewæblet bliver betegnet som en falsk frugt, da træets sande frugt er en nyreformet stenfrugt, som befinder sig på cashewæblets bund. Stenfrugten indeholder en enkelt nød, cashewnødden, som er omgivet af en hård skal med to lag. For at løsne skallen, bliver stenfrugten opvarmet og herefter fjernes begge lag af skaller. Mellem de to lag af skaller findes der dog en meget hudirriterende olie, og derfor er det vigtigt at have handsker på under denne proces. Efter høsten bliver vores økologiske letsaltede cashewnødder ristet og saltet. På globalt plan bliver der høstet 4 millioner tons cashewnødder om året.

BRUG:

Cashewnødden er meget brugt både i det indiske såvel som det pakistanske køkken. Derfor indeholder mange af denne typer retter cashewnødderne, enten som en del af retten eller som pynt på toppen. Derudover kan man bruge vores økologiske letsaltede cashewnødder til at lave pesto, cashewsmør, eller som en sund snack.

EMBALLAGE & OPBEVARING:

Hos Nøddebazaren har vi indpakket vores økologiske letsaltede cashewnødder i 100 % bionedbrydelig emballage for at støtte op om en bæredygtig og ansvarlig produktion. For at bibeholde den gode og friske smag i cashewnødderne længst muligt, anbefaler vi at opbevare dem i en lufttæt beholder efter åbning.

Næringsindhold pr 100g
Energi 2314kJ/553kcal
Fedt 43,9g
Heraf mættede 7,8g
Kulhydrat 30,2g
Heraf sukkerarter 5,9g
Kostfibre 3,3g
Protein 18,2g
Salt 1-2g