ØKOLOGISKE PEKANNØDDER – 1 KG
Max 299,95 DKK/Kg

ØKOLOGISKE PEKANNØDDER – 1 KG

Lækre pekannødder fra Mexico. Har jordlige smagsnuancer der får dem til at smage meget naturligt. Pekannødder minder også om valnødder dog uden den bitre eftersmag.

Indhold: 100 % økologiske pekannødder

Oprindelsesland: Mexico

Antal Pris stk Rabat

299,95 DKK

RELATEREDE OPSKRIFTER

BESKRIVELSE & INDHOLD

LÆKRE PEKANNØDDER FRA MEXICO

OPRINDELSE:

De flestes tanker ledes formentligt hen på den amerikanske Pecan Pie, når snakken falder på pekannødder. Men pekannødden er mere end en ingrediens i en tærte. Vi kan i dag især takke indianerne for vores kendskab til pekannødden. De levede dengang et simpelt liv i balance med naturen. I den sydlige del af Nordamerika og i det nordlige Mexico voksede pekantræerne frit, og derfor var pekannødden en meget velkendt delikatesse blandt indianerstammerne. Særligt i de kolde vintermåneder var pekannødderne en vigtig spise, blandt andet grundet pekans høje fedtindhold. I 1600-tallet kom spanske opdagelsesrejsende til Amerika i områderne omkring Louisiana, Texas og Mexico, hvor de mødte indianerne og blev præsenteret for pekannødden. Spanierne bragte nødderne med sig tilbage til Europa, hvor fra pekannødderne spredte sig til Asien og Afrika. På trods af pekannøddernes popularitet, begyndte man først at lave plantager med pekantræer i USA i slutningen af 1800-tallet. De økologiske pekannødder, du kan købe hos Nøddebazaren, stammer alle fra Mexico.

HØST:

De træer som delikate nød vokser på kaldes Carya illinoinensis og kan blive helt op til 40 meter høje. Pekantræet danner små, ovale frugter, som er cirka 6 cm lange og grønne. I takt med, at frugten modnes skifter den farve til en brunlig nuance, hvorefter den deler sig i fire sektioner. Inde i frugten befinder sig en sten, hvori pekannødden gemmer sig. Dermed er pekannødden botanisk set faktisk en stenfrugt, ligesom valnødden! Når frugten er modnet, typisk i midten af oktober, falder nødden til jorden af sig selv, hvorefter pekannødderne kan samles op. Typisk giver et pekantræ kun en god høst hvert andet år, men til gengæld kan træet producere gode frugter i over 200 år. Langt de fleste pecannødder bliver høstet i USA, nemlig helt op til 80 % af den globale høst.

VIDSTE DU, AT..?

  • Det tager 12 år for et pekantræ at blive modent?
  • At navnet ‘pekan’ stammer fra det nordamerikanske ord ‘Algonquin’, der oprindeligt blev brugt til at beskrive “alle nødder, der kræver en sten for at blive knækket”?
  • Pekan ikke er en nød, men teknisk set en stenfrugt i familie med blommer, abrikoser og ferskner?
  • Frøene fra en pekan(frugt) er spiselige og smager smøragtigt?
  • Der findes over 1000 forskellige varianter af pekan, hvor 20 kommercielt anvendes?
  • USA producerer mere end 80% af den samlede mængde pekan i verden?
  • Der anvendes 78 pekannødder i hver pecan pie?

BRUG:

Pekannødder har mange ligheder med valnødden i både udseende og smag, da de tilhører samme slægt. Nøddebazarens økologiske pekannødder er milde og søde i smagen, uden den bitre eftersmag, der ofte forbindes med valnødden. Den milde smag gør nødden udsøgt i desserter, eksempelvis er pekantærte meget populære i USA. Pekannøddens flotte udseende gør den også brugbar som pynt på kager, eller du kan dyppe nødderne i chokolade. Desuden smager de økologiske pekannødder dejligt i hjemmelavet granola.

EMBALLAGE & OPBEVARING:

Hos Nøddebazaren har vi indpakket vores økologiske pekannødder i 100 % bionedbrydelig emballage for at støtte op om en bæredygtig og ansvarlig produktion. For at bibeholde den gode og friske smag i pekannødderne længst muligt, anbefaler vi at opbevare dem i en lufttæt beholder efter åbning.

Næringsindhold pr 100g
Energi 2860kJ/683kcal
Fedt 66,9g
heraf mættede 6,6g
Kulhydrat 7,8g
heraf sukkerarter 5g
Kostfibre 13,8g
Protein 9,7g
Salt 0,01g