ØKOLOGISKE MORBÆR – 10 KG.
Max 95,59 DKK/Kg

ØKOLOGISKE MORBÆR – 10 KG.

Økologiske morbær minder i høj grad om rosiner, men mindre søde og mere delikat i smagen. Spis dem både som snacks eller på din morgenmad eller som topping på is

Indhold: 100% økologiske morbær

Oprindelse: Tyrkiet

955,87 DKK

RELATEREDE OPSKRIFTER

Der er desværre ikke tilføjet nogen opskrifter til dette produkt.

BESKRIVELSE & INDHOLD

OPRINDELSE:

For over 4.000 år siden i det nordlige Kina begyndte et lille træ at spire. Træet voksede langsomt, indtil det nåede en højde på cirka 10 m, og træets blade blev hurtigt den foretrukne føde til silkesommerfuglene og deres larver. Kineserne begyndte derfor at dyrke de hvide morbærtræer for at kunne producere mere og mere silke, og i dag er over 6.260 km2 land i Kina viet til dyrkelsen af morbærtræer. Grundet træets mange nyttige egenskaber, begyndte flere at få øjnene op for dyrkelsen af disse bær, hvorfor arten stille og roligt spredte sig til andre områder med tempereret eller subtropisk klima. For eksempel brugte buddhistiske munke i det sydøstlige Asien barken fra morbærtræet til at lave papir af. Desuden blev barken brugt som medicin i mange asiatiske lande grundet dens antibakterielle egenskaber, eksempelvis mod madforgiftning og i forbindelse med mundhygiejne. Morbærtræets blade bruges også som foder til dyr i områder med tørke. De økologiske morbær, som Nøddebazaren forhandler, kommer alle fra Tyrkiet.

HØST:

Morbærtræerne blomstrer i det sene forår og bliver betegnet som tegn på forår. Træet blomstrer nemlig først, når risikoen for nattefrost er helt væk, men til gengæld kan træet blomstre helt over én enkelt nat. Når morbærtræets frugter modnes, falder de nemt af deres stilk. Derfor kan man under høsten blidt ryste træet og dets grene, for at få frugterne til at falde af og ned på et tæppe, der er spredt ud under træet. Frugten kan spises frisk, men bliver hurtigt overmodne. Derfor sælger vi de økologiske morbær tørret.

BRUG:

Vores tørrede og økologiske morbær er søde i smagen med et hint af vanilje. Derfor kan de bruges til at erstatte rosiner, blandt andet i müesli, da de økologiske morbær er knapt så søde og mere delikate i smagen end rosiner. Derudover kan tørfrugterne bruges som pynt på desserter og is, i tærter eller som snacks. I Korea bruges de økologiske tørfrugter også i te, men de kan også bruges til at producere vin.

VIDSTE DU, AT..?

  • Morbærtræet først begynder at producere frugt 10 år efter det er plantet?
  • Morbær fås i både sorte, lilla, lyserød, rød eller hvid variation?
  • Bladene fra hvide morbærtræer er en vigtig fødekilde for silkelarver?
  • Bladene på morbærtræet er spiselige efter kogning? De kan dampes og bruges til at foldes omkring mad inden kogning eller som lag i lasagne med mere.
  • Morbær er forbundet med onde ånder i Tyskland på grund af den gamle tro på, at djævelen bruger roden af ​​morbærtræet til at polere sine støvler?
  • Indfødte amerikanere brugte morbær som afføringsmiddel og som en kur mod tarminfektioner?
  • Morbær har utallige anvendelsesmuligheder? Blandt andet bruges morbær til at farve mad og tekstil, morbærtræet anvendes til at producere hegnsstolper og tønder og grene fra morbærtræet bruges til fremstilling af kurve.
  • Røde morbærtræer kan overleve op til 75 år, mens sorte morbærtræer kan leve og producere frugt i hundredvis af år?
  • Vincent van Gogh fremhævede morbærtræet i nogle af hans malerier, herunder har han tildelt et helt maleri til kun dette træ, kaldet Morbærtræ?
  • Morbær betegnes som en falsk frugt? De er en samlefrugt, der minder om brombær, hvor hver delfrugt er en stenfrugt med en kerne.
  • Morbærtræerne er kendt for deres hurtige spredning af pollen? Træerne kan sprede pollen med 560 km/t, hvilket svarer til over halvdelen af lydens hastighed. Det er det hurtigste målt blandt alle i planternes rige. Det har dog også medført, at træet er blevet bandlyst i mange Nordamerikanske byer på grund af allergiske reaktioner.

EMBALLAGE & OPBEVARING:

Hos Nøddebazaren har vi indpakket vores økologiske morbær i 100 % bionedbrydelig folie for at støtte op om en bæredygtig og ansvarlig produktion. For at bibeholde den gode og friske smag i morbærrene længst muligt, anbefaler vi at opbevare dem i en lufttæt beholder efter åbning.

Næringsindhold pr 100g
Energi 1506 KJ/360 Kcal.
Fedt 1,82g
Heraf mættede 0,78g
Kulhydrat 82,5g
Heraf sukkerarter 57,96g
Kostfibre 11,7g
Protein 3,36g
Salt 0,2g