Et Bevidst Liv

Måske har disse underlige tilstande givet lyst til og ambitioner om at gøre noget anderledes. Måske at få værdierne helt på plads og leve efter dem. Måske mærke mere efter indeni og tage større ansvar for eget liv. Måske et ønske om at leve grønnere og mere bæredygtigt. I så fald fortjenes et kæmpe klap på skulderen for det betyder et mere bevidst liv – uanset hvor mange eller hvor store ændringer der laves. Et bevidst liv er et liv, som vi tager stilling til. Alle beslutninger truffet på et værdimæssigt grundlag er værdifulde. Måske føles det som om, der er lang vej til at leve fuldkommen i overensstemmelse med sine værdier. Men med en aktiv indsats og reflektion over, hvad der skal til, så er det mere sandsynligt, at det liv bliver en realitet. I hvert fald store dele af det. 

Én ting er at tage aktiv stilling til sit eget liv. En anden ting er at tage aktiv stilling til konsekvenserne af sit liv. Hvilke aftryk livsstilen sætter på kloden og hvilken betydning den har. 

At få indsigt i konsekvenserne af min livsstil og have informationen til at kunne træffe oplyste valg, har været vigtig for mig. Den “uddannelse” jeg har fået ved at sætte mig ind i, hvordan samfundet er og hvor vores produkter kommer fra, har mildest talt været en øjenåbner. Jo mere jeg lærer, jo mere får jeg lyst til at ændre. Informationen om vores verden er med til at gøre en plantebaseret livsstil til en permanent løsning for mig. En løsning i overenstemmelse med mit værdisæt. Jeg har ikke lyst til at være en del af et samfund, der behandler dyr, mennesker og planten horribelt. Det kan aldrig retfærdiggøres. 

Vi stemmer på netop det samfund vi ønsker, hver eneste gang vi bruger penge. Det tænker de færreste over, og det har en kæmpe betydning både hvad du køber, hvor du køber det og hvem du køber det af. 

Så hvad stemmer du på? 

XOXO Thoughts from a passionate nutcase 

 

Charlotte Ullmann - Unique Models