Vi har ekstra travlt i december. Der kan derfor være 1-2 dages forlænget leveringstid. Glædelig jul!

”Er der forskel på mandler?”

”Er der forskel på nødder?” er nok dét spørgsmål vi oftest møder, når vi fortæller om Nøddebazaren, eftersom vi forhandler kvalitetsnødder.

Den danske befolkning har i mange år været vant til den lave kvalitet, man finder i supermarkederne. Med deres høje priser tænker mange forbrugere, at de køber kvalitetsnødder – hvilket ikke altid er tilfældet… På denne side vil vi prøve at gå lidt mere i dybden om kvalitet og priser, så du kan sikre dig, at du får hvad du betaler for.

Hvordan måler man kvaliteten af mandler?

Der findes utallige sorter af mandler og de er alle forskellige fra hinanden, dog står Californien (USA) og Spanien for at producere langt størstedelen af de tilgængelige mandler.

Ved nødder generelt, og især mandler, måles kvaliteten på:

  • Smagen
  • Størrelsen
  • Sorteringen
  • Oprindelsen

Et godt tip til dig, når du køber dine mandler, er at gå efter de store. Smag og størrelse går ofte hånd i hånd. De store mandler smager oftest af mere, hvorimod de små mandler kan være ganske smagsløse.
…. Dette er dog ikke altid tilfældet. Gennem vores arbejde i Nøddebazaren, har vi smagt utrolig mange slags mandler. På et tidspunkt fik vi tilsendt nogle fra Afghanistan som var forholdsvist små og tynde, men smagen var meget fremtrædende og det var generelt en rigtig god mandel. Dog var prisen så høj og mængden så lav, at det ikke kunne betale sig for os at føre dem i vores sortiment.
Det er derfor altid en god idé at smage dig frem til din favorit.

Sorteringen er et andet kvalitetstræk ved mandler. Sorteringen er et udtryk for, hvor mange % af mandlerne, der er knækket. Hvis du bruger mandler som topping på din morgenmad eller som snacks, ser det bedst ud med hele mandler, men bruger du dem derimod til at bage med i brød, kager, ris á la mande eller i müslibarer, kan du med fordel gå efter de knækkede og spare nogle penge.

Forskellige kvaliteter og priser

Vi har været ude i 3 forskellige supermarkeder i København for at teste deres spanske økologiske mandler for at sammenligne dem. Ved første øjekast ligner de måske hinanden, men når man kigger lidt nærmere, kan du se at der både er store og små iblandt. Tommelfingerregelen med størrelse og smag viste sig også at være korrekt i dette tilfælde. De små smagte generelt ikke af meget, hvorimod de store havde masser af smag. De store nødder ser også ud til at have en bedre sortering, så der er flere hele nødder i de poser, i forhold til poserne med de små mandler. Vi så også at størrelsen på posen ikke havde den store betydning for prisen, men at de større mandler var lig højere kvalitet. SuperBrugsens og vores egne mindede meget om hinanden, dog er prisen betydeligt forskellig.

Få pengene til at række længere

Et andet godt tip angående nødder og mandler er, at hvis du spiser mange nødder, kan det hurtigt betale sig at købe større portioner ad gangen. Nødder bliver ofte væsentligt dyre, når de pakkes i små emballager (50-200g.), så hvis du køber et eller flere kg. ad gangen, vil du oftest opleve at du både sparer penge, men også modtager mandler af højere kvalitet.

Nu har du viden om, hvordan du finder dine favoritmandler – god spiselyst!

 

Ps. hvis du endnu har til gode at prøve økologiske mandler af høj kvalitet, så kan du passende prøve vores – de er tilmed Danmarks billigste økologiske mandler.

Min kurv

Der er ingen produkter i din kurv.