ITALIENSK FORKÆLELSE

Af: Christian Berwald

De hasselnødder, som du køber i Nøddebazaren, stammer alle fra Piemonte området i Norditalien. Det var dog lidt af et tilfælde, at det netop blev Piemonte hasselnødder, som vi har valgt at have i vores sortiment.

Høje bjerge, grønne bakker og dale og smukke søer, imellem bakkerne og dalene kan der ses vinranker, hasselnøddebuske, små hyggelige landsbyer og gamle middelalderslotte. Det er denne scene, der bedst beskriver landskabet i Piemonte. Området ligger i læ tæt mod Alperne, Piemonte betyder faktisk også ”ved foden af bjergene”.

Udsigt over Piemonte området på en lun sommerdag
Udsigt over Piemonte området på en lun sommerdag

Vinlus & snarrådige bønder

Piemonte har særligt gjort sig bemærket ved at producere nogle meget delikate vine. Mange gastronomer betegner Piemontes køkken som Italiens bedste, og her dyrkes Barolo’en og Barbaresco’en på utallige af vinslotte og vingårde i regionen.
Desværre er vinstokke ret så modtagelige overfor skadedyr, og da mange af områdes vinranker blev hårdt angrebet af vinlus og gråskimmel i 1879 og 1881, var det en katastrofe for området. Det var derfor en nødvendighed for områdets bønder at lede efter andre muligheder, der var mere modstandsdygtig overfor skadedyrsangreb.
Områdets snarrådige bønder fandt på ideen med at plante hasselbuske som et alternativ og supplement til de truede vinranker. På det tidspunkt var der en voksende efterspørgsel efter nødder i chokoladeindustrien. Bønderne opdagede hurtigt, at hasselnødderne var meget mere modstandsdygtige overfor skadedyr og sygdom og gav et mere stabilt afkast end vinen. Derved blev grundlaget lagt for en af de mest velsmagende hasselnødder i verden. I Italien går Piemonete hasselnødden under navnet ”tonda gentile trilobata”, der frit oversat betyder den blide tredeling. Navnet hentyder til den smagsoplevelse, du får når man spiser hasselnødden.

Rundvisning i en italiensk hasselnøddeplantage
Rundvisning i en italiensk hasselnøddeplantage

Ved et tilfælde

Det var dog ved et tilfælde, at det netop var hasselnødder fra Piemonte, som Nøddebazaren valgte at føre. Det hele startede med en henvendelse fra en af vores kunder. Bent Philip fra Gladsaxe der undrer sig over, at det ikke var muligt at købe, de lækre hasselnødder fra Piemonte, hos Nøddebazaren.
Bent Philip havde været på ferie i området, hvor han havde smagt de ristede hasselnødder og ønskede at købe nødderne, efter han vendte hjem til Danmark og kunne ikke finde dem nogle steder. Bent Philip tog en snak med os her i Nøddebazaren. Her fortalte han levende om sit ferieophold, det flotte område, den lækre mad og det søde ægtepar Paulo og Chiara, der drev et lille vandrehjem, som han havde boet på.
Efter snakken med Bent Philip besluttede Mads, idemanden bag Nøddebazaren, at besøge Piemonte regionen, for ved selvsyn undersøge og smage om der var noget som snakken, at hasselnødderne fra Piemonte var noget helt særligt.

Den lokale forbindelse

Nøddebazaren tog kontakt til ægteparret Paulo og Chitra, for at høre om det var muligt at komme på besøg for at smage og opleve den flotte region og bo på deres vandrehjem, det kunne heldigvis lade sig gøre. Fra vandhjemmet gik den ene tur efter den anden ud til forskellige mulige lokale producenter og levenrandører for både at smage de dejlige nødder, men også får at afdække mulighederne og får at indgå i et samarbejde med Nøddebazaren.
Paulo og Chiara viste sig at være meget behjælpelig med at sætte os i forbindelse med en god og pålidelig lokal leverandør, der kun boede et stenkast fra vandrehjemmet. Her blev en aftale indgået.

Værtsparret Paulo og Chiaras
Værtsparret Paulo og Chiaras

Piemonte hasselnødder hos Nøddebazaren

Hjemvendt efter en vellykket tur, kunne vi præsentere Piemontehasselnøderne i vores sortiment. De viste sig hurtigt, at blive nogle af vores mest populære produkter. Hasselnødderne kan fås både ubehandlede og ristede. De ristede hasselnødder er en traditionel, norditaliensk delikatesse, der igennem ristningen fremhæver smagen i hasselnødden.
Piemonete er virkelig en perle, et flot og smukt område, en lækker madkultur og gode italienske vine. Der er et besøg værd. Du kan læse mere om Paulo og Chiaras vandrehjem her: www.cascinasanteufemia.it
Vi takker Bent Philip for at vise os vejen til Piemonte!

Min kurv

Der er ingen produkter i din kurv.