Mod paranødden – Regnskovens Hero!

 

Kender du paranødden? Det er nok den mest bæredygtige nød i verden.
Ikke nødvendigvis målt på CO2 og vandforbrug, men derimod på grund af dens måde at gro på. Her kommer historien om paranødden – Regnskovens helt.

I regnskovens mangfoldige dyb bor en for mange ukendt helt, som på bedste og mest naturlige vis forsøger at bekæmpe nedhugningen af dens hjem, vores planets lunger, regnskoven.
Denne helt rejser sig høj som en kæmpe i dette mangfoldige miljø og med sine op mod 60 meters højde våger den over sine naturlige naboer. For træet er nemlig fredet i flere af de lande der deler regnskoven, heriblandt de største eksportlande af træets frø: Bolivia, Peru og Brasilien.

Paranøddens frø er grunden til, at netop dette træ har fået en værdi, som er stor nok til en fredning, er blevet aktuel. For denne unikke kæmpe har med sin evolution udviklet en unik symbiose med en anden af skovens unikke beboer; et humlebi-lignende insekt med en lang snabel, som gør det muligt for den at befrugte træets orkideagtige blomster. Da træet ikke er selvbefrugtende, er disse biers arbejde strengt nødvendigt for at træet bærer frugt til næste år. Dette gør, at ikke bare træet i sig selv bliver fredet, men indirekte bliver dets nærmeste ’naboer’ også fredet, for at biodiversiteten kan understøtte bierne og træets liv.
Af frugten dannes en kokosnød-lignende yderskal, der indeholder de paranødder, som du finder i vores poser.

Det tager mellem 12-14 måneder for frugten at modne til de spiselige nødder, hvorefter de selv falder til jorden. De bliver så samlet op af lokale beboere, der ved hvor træerne står – oftest har de samlet fra samme træer i generationer. Derfor får mange lokale en naturlig levevej, som er med til at bevare regnskovens mangfoldighed og liv.

I utallige generationer har de indfødte i Amazonas kendt og nydt dens høje næringsindhold og netop derfor er træerne blevet beskyttet og værdsat. Men det er først i de senere år den rigtig er begyndt at blive kendt herhjemme. Det er faktisk netop en paranød, som på sin vis var medvirkende til, at Nøddebazaren kom til verden. For det var ved synet og smagen af en af disse flotte store herligheder på et nøddemarked i Marokko, at vores stifter Mads for første gang fik tanken om, at der manglede kvalitetsnødder til overkommelige priser hjemme i Danmark.

Tak for din tid, vi håber du er ligeså fascineret af denne smukke nøds historie som vi og kan se dens mangfoldige værdi for vores planet.

Du kan smage vores paranødder lige her.

 

Skrevet af: Sand Kirk