Nøttig viden: Et indblik i kosttilskudsjunglen

Denne artikel er et gæsteindlæg fra Charlotte Dunk Ullmann, der bidrager med nøttig viden. Denne gang vil Charlotte invitere dig ind i kosttilskudsjunglen – og forhåbentligt gøre, at du ikke farer unødigt vild 😉

Det kan være svært at navigere i junglen af kosttilskud. Der lanceres konstant et nyt produkt eller ”super food”, som vi ikke kan leve uden. Vitaminer fra hele alfabetet, probiotics, omega 3, magnesium, zink, calcium etc. Listen er lang over naturlige vitaminer og mineraler, som kroppen skal bruge og som kan købes som kapsler, pastiller, tabletter, pulverbreve eller i flydende form. Det de fleste ikke ved eller glemmer er, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvor nærringsstofferne kommer fra (Campbell, 2014).

 

Kosttilskud – hvad er det egentligt?

Kosttilskud er, ifølge Fødevarestyrelsen, defineret som tilskud, der ’har til formål at supplere en normal kost’, og som er ’koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning’. Ifølge flere undersøgelser er det dog de færreste kosttilskud, der giver en positiv ernæringsmæssig og fysiologisk virkning på vores helbred og sundhed (Miljø- og Fødevarestyrelsen, 2017a; Miljø- og Fødevarestyrelsen, 2017b; Campbell, 2014).

Producenter af kosttilskud forsøger at udvinde og flaske de aktive ingredienser fra fødevarer, der er kendt for eller antages at fremme god sundhed og helbredelse. Men de aktive stoffer fungerer ufuldstændigt og uforudsigeligt, når de adskilles fra hele planten, grøntsagen eller frugten, hvorfra de er afledt eller syntetiseret. Ernæringsprocessen er dybt holistisk, idet den måde, kroppen bruger et bestemt næringsstof på afhænger af, hvilke andre næringsstoffer, der indtages sammen med (Eberhardt, Yong Lee & Hai Liu, 2000).

Du kan ikke spise en enkelt pille, der per automatik gør dig sundere. Men netop tanken om, hvor nemt det skal være at tilegne sig et sundt helbred, spindes der guld på.

Der er en gigantisk industri for salg af kosttilskud, der tjener store mængder penge på vores ønske om et quick fix til et sundere liv. En industri, der sætter blød musik på til vores kærlighedsaffære med den lette løsning, og som lader os tro, at vi er off the hook, når det kommer til at spise sundt.

Man kan ikke patentere en anbefaling om at spise masser af frugt, grøntsager, nødder, frø og fuldkorn. Altså ubearbejdede fødevarer, hvor varedeklarationen er forståelig, og oftest overflødig. Alligevel er det bedste råd at indtage vitaminer, mineraler og næringsstoffer fra fødevarer i modsætning til kosttilskud – med mindre der er tale om næringsstoffer, som ikke kan optages i store nok mængder fra kosten af forskellige årsager (Campbell, 2014; Harvard Health Publishing, 2013).

Tak for altid inspirerende indsigter, Charlotte. Interesseret i at læse mere? Find hendes blog under www.thewalnut.dk ved at klikke lige HER. Eller læs hendes artikel om “den ideelle kost” lige her.

___________________________________________________________________________________________

Litteratur

Campbell, 2014: WHOLE – Rethinking the Science of Nutrition. United States of America.

Eberhardt, Yong Lee & Hai Liu, 2000: Nutrition: Antioxidant activity of fresh apples. Department of Food Science, 108 Stocking Hall, Cornell University, Ithaca, New York 14853-7201, USA.

Harvard Health Publishing, 2013: Dietary supplements: Do they help or hurt? Harvard Women’s Health Watch. Harvard Health Publishing.

Miljø- og Fødevarestyrelsen, 2017a: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Vejledninger/Kosttilskudsvejledning/Sider/3-Hvad-er-et-kosttilskud.aspx

Miljø- og Fødevarestyrelsen, 2017b: http://altomkost.dk/fakta/kosttilskud/hvad-er-et-kosttilskud/

Rettner, 2016: The Human Body: Anatomy, Facts & Functions. Live Science. https://www.livescience.com/37009-human-body.html