Handler du Engros? Så log ind her, eller opret et login

x

DET STARTEDE MED EN REJSE

Historien

Nøddebazaren.dk er en online nødde- og tørfrugtsbutik etableret i marts 2013.

Året før drog Mads Lønnberg til Sydamerika og smagte paranødder og andre brainfoods for første gang. Hjemkomsten og smagsforskellen fra de naturlige produkter fra kontinentet med verdens største regnskov til varerne i danske supermarkeder fødte idéen om at starte en nøddebutik.

De efterfølgende måneder gik med at etablere virksomheden, utallige smagsprøver og konceptudvikling. Et lille års tid senere åbnede Mads og familien de virtuelle døre til Danmarks første nøddewebshop.

I dag består vores sortiment af nødder, kerner, tørfrugter, kakaoprodukter og andre brainfoods. Vi bestræber os på løbende, i samarbejde med vores kunder, at tilføje flere sunde, økologiske og veganske produkter til vores produktvifte.

I 2014 foreslog en kunde, der var utilfreds med vores hasselnødder, at vi tog til Piemonte i Italien. Det førte os til en leverandør af dampede hasselnødder – vores i dag mest populære produkt. Vi kan derfor med glæde sige, at vi udvikler Nøddebazaren sammen med vores kunder – eller samarbejdspartnere, som vi kalder dem.

19. marts 2013: Efter 8 måneders forberedelse åbnede Nøddebazaren.dk med fire produkter: jumborosiner, mandler, cashew- og paranødder.

5. december 2013: Nøddebazaren og stifter, Mads Lønnberg, vinder IVÆKSTprisen ‘Årets Unge Håb’. Det blev samtdigt startskuddet til kampagnen Knæk Afgiften, der kæmper for sundere fødevareregler i Danmark.

4. oktober 2014: Vi er med til at etablere fodboldklubben Nøddealliancen og har siden været den stolte hovedsponsor.

1. december 2014: Vi indleder et samarbejde med organisationen Trees for the Future, der planter et træ i Afrika for hver ordre, vi modtager på webshoppen.

1. oktober 2015: Vi er med til at starte, og flytter samtidig ind i, det bæredygtige kontorfællesskab Greencubator.

26. marts 2017: Vi tager hul på Nøddebazaren KAPITEL 2 med en ny webshop og udfasing af al plastikemballage. Vi formulerer samtidig vores fire nye værdier, som vi arbejder ud fra. Læs mere om vores værdier nedenfor.

12. juni 2017: Vi lancerer verdens første 100 % bionedbrydelige emballage til nødder og tørfrugter. Læs mere lige her.

Værdier

SUNDHED

Vi tror på, at god kost er nøglen til et sundt liv. Derfor er alle vores produkter nøje udvalgt ud fra deres sundhedsværdi. Desuden indeholder nødder vitaminer og mineraler, der har en positiv effekt på mange ting. Vi må desværre ikke fortælle hvad grundet dansk fødevarelovgivning.

BÆREDYGTIGHED

Plantebaserede fødevarer belaster klimaet mindre end andre fødevarer, og plastikaffald er med til at ødelægge vores natur. Derfor er alle vores produkter plantebaserede. Desuden udfaser vi al plastikemballage fra april 2017.

GENERØSITET

At støtte gode formål og samarbejde med ligesinde projekter, der ligesom vi vægter planet over profit, gør vores arbejde meningsfuldt. Af samme grund har vi ikke store udgifter til lønninger og markedsføring. I stedet bestræber vi os på at støtte initiativer, vi føler, gør en positiv forskel for vores verden.

RETFÆRDIGHED

Danmark er det eneste land i verden med et afgiftssystem for nødder. Derfor startede vi kampagnen Knæk Afgiften, der indtil videre har indsamlet over 39.000 underskrifter for et sundere afgiftssystem.

Desuden har vi nedsat en politisk afdeling der arbejder for sundere fødevareregler herhjemme – og ikke kun for nødder.

Formål

Vi vil skabe en sundere og mere klimavenlig madkultur i Danmark.

 

For at opnå denne ambition, har vi nedsat fem dogmer, som vi håber kan inspirere andre:

1) Vi vil have et 100 % økologisk og plantebaseret produktsortiment, der minimerer vores klimaaftryk.

2) Vi vil gøre denne type produkter lettere tilgængelige for forbrugerne.

3) Vi vil skabe sundere og mere logiske fødevareregler gennem politisk arbejde.

4) Vi vil støtte og samarbejde med ligesindede virksomheder og foreninger, da vi i fællesskab kan gøre en større forskel.

5) Vi vil konstant udvikle vores virksomhed i en mere bæredygtig retning på baggrund af meningsfulde værdier og kundefeedback.

“Det er i mod almen sund logik at have højere afgifter på sunde, økologiske nødder end slik og sodavand.”

Teamet bag

Jeg idéudvikler med kunder og kollegaer og kæmper for sundere fødevareregler i Danmark med projekterne Knæk Afgiften og FAIR Fødevareregler.
Yndlingsprodukt: cashewnødder

Mads Lønnberg

Stifter & Fødevareaktivist

Jeg illustrerer vores kommunikation, redigerer ting til hjemmesiden og designer vores kommende bionedbrydelige emballage.
Yndlingsprodukt: tørret ananas

Anton Knud Fridell

Kreativ ansvarlig

Jeg gør mit bedste for, at vi har glade og tilfredse engroskunder, samt sørger for at vi får nye gennem online marketing.
Yndlingsprodukt: dampede hasselnødder

Stefan Hybschmann

Salgs- & marketingansvarlig

Jeg udvikler plantebaserede opskrifter med vores produkter. Mangler vi en god opskrift, så tøv ikke med at skrive.
Yndlingsprodukt: dampede hasselnødder

Mathilde Pedersen

Sociale medier og opskrifter

Jeg besvarer mails og gør mit bedste for at skabe en god kundeoplevelse. Samtidig skriver jeg de gode historier på Nøddebazaren.dk
Yndlingsprodukt: de dampede hasselnødder

Christian Berwald

Kommunikation & Kundeservice

Jeg holder styr på lageret og sørger for at alle pakker kommer afsted til tiden. Har du spørgsmål til din ordre, er jeg klar til at hjælpe.
Yndlingsprodukt: tørrede tranebær

Connie Nyholm-Pedersen

Lager- & Kundeserviceansvarlig

Jeg hjælper med forskellige ting på hjemmesiden. Alt fra sikring af næringsindhold til produktbeskrivelser der overholder Fødevarestyrelsens regler.
Yndlingsprodukt: macadamianødder

Vahid Witwit

Frivillig & Webmaster

Jeg har været med siden den spæde start, hvor vi pakkede over fire tons nødder på Mads’ gamle teenageværelse.
Yndlingsprodukt: pekannødder

Charlotte Lønnberg

Medstifter

Jeg besluttede sammen med Charlotte at investere i Nøddebazaren, så vi kunne gøre virksomheden uafhængig og værdibaseret.
Yndlingsprodukt: cashewnødder

Frank Lønnberg

Medstifter

Min kurv

Der er ingen produkter i din kurv.