4 personer

Cremet tomatsuppe med røde linser

Mmm… En cremet tomatsuppe med røde linser kalder, når det blæser og regner udenfor. Så handler det nemlig om at hygge sig indenfor! Tomaterne er bagt i ovnen for at give endnu mere power i smagen 🙂

Denne opskrift på en tomatsuppe er inspireret af, hvad køkkenhaven og drivhuset har givet af høst i sommeren, og der stilles ikke krav til en specifik tomat-sort i opskriften 🙂
Som det ses på billedet nedenfor, så er der både brugt bøffeltomater og cherry tomater fra drivhuset 🙂 og hold op hvor blev resultatet lækkert! Om det er fordi, at der ved opskriftens udformning blev brugt hjemmedyrkede tomater og basilikum, kan selvfølgelig godt være – men det er sikkert, at den også skal laves igen, når det bliver ENDNU koldere udenfor!

 

Ingredienser

– 500 g friske tomater
– 1 løg
– 4-5 fed hvidløg
– En håndfuld frisk basilikum
– 150 g røde linser
– 1 dåse flåede tomater
– 1 dåse kokosmælk
– 0,5 liter grøntsagsbuillon
– Olivenolie
– 0,5-1 tsk cayenne peber (kan udelades)
– Oregano
– Salt
– Peber

Tilbehør:
– Suppehorn
– Frisk basilikum
Saltede mandler

Fremgangsmåde

  1. Start med at tænde ovnen på 180 graders varmluft.
  2. Imens ovnen varmer skæret tomaterne ud i mindre stykker, hvorefter de lægges fordelt på en bageplade sammen med hele hvidløg.
  3. Hæld lidt olivenolie over tomater og hvidløg og drys med salt, peber og oregano.
  4. Når ovnen er varm sættes tomater og hvidløg ind i ovnen og bager i ca. 20 minutter.
  5. Imens tomaterne bager hakkes løg og basilikum groft.
  6. Hæld olie i en gryde og tilsæt cayennepeber og løg.
  7. Når løgene er bløde tilsættes de røde linser, og du steger ved høj varme i ca. 1 minut.
  8. Skru ned for varmen efter et minut og tilsæt de færdigbagte tomater og rør godt.
  9. Hæld nu kokosmælk, flåede tomater og grøntsagsbuillon i gryden og rør det hele godt sammen.
  10. Når det begynder at simre i gryden tilsættes den friske basilikum.
  11. Nu må retten gerne stå i minimum 30 minutter og hygge-simre (men gerne længere, hvis der er tid 🙂 )
  12. Når tomatsuppen har simret færdig, blendes hele indholdet med en stavblender for at få en cremet og ensartet suppe.
  13. Smag til med salt og peber.
  14. Server med kogte suppehorn, frisk basilikum og hakkede saltede mandler.

Velbekomme 🙂

cta-image cta-image

Gå til shoppen

Køb økologiske kvalitets nødder

produkter