
Ferrero Rocher - en kærlig klassiker
De fleste af os kender denne chokolade med hasselnødder.
Vores ristede hasselnødder er perfekte, hvis man selv vil prøve at eksperimentere lidt derhjemme.
De smager himmelsk, og I skal selvfølgelig ikke snydes for en opskrift!
Ingredienser
– 70 g mørk chokolade
– 2 spsk. kokosolie
– 6 spsk. groft hakket hasselnødder
– 1 spsk. kokossukker
– Lidt salt
– Hele ristede hasselnødder
– 3 spsk. hasselnøddesmør – se opskrift her
– Silikoneforme her er brugt hjerter 🙂
Fremgangsmåde
- Lav først et vandbad, ved at tilsætte vand i en kasserolle som bringes i kog. Derefter sættes en skål ovenpå kasserollen (den skal selvfølgelig ikke være lavet af plastik 😉 )
- Chokolade, kokosolie, hasselnøddesmør, kokossukker og salt tilsættes skålen, så det hele smelter. Rør godt samtidig
- Når alle ingredienser er smeltet tilsættes de grofthakkede hasselnødder til massen (vi hældte hasselnødder i en minihakker for hurtigt at få dem groft hakket)
- Rør det hele sammen og tag af blusset.
- Nu skal massen hældes i forme.
- Tilsæt først lidt af massen i formen og put derefter en hel hasselnød ned i formen. Derefter overdækkes den med lidt mere masse.
- Dette gentages indtil der ikke er mere tilbage.
- Stil nu dine chokolader i fryseren i 4 timer.
- Derefter kan chokoladerne forsigtigt fjernes fra formene og så er de ellers klar til servering.
Mums!

