
Ca. 5 store cookies personer
Peanutbutter cookies
Disse peanutbutter cookies er perfekte, hvis I planlægger en stille hjemmeaften med lidt te og hygge. De er både uden raffineret sukker, veganske og ikke tidskrævende at lave!
Ingredienser
– 150 g mandler
– 60 g peanutbutter
– 2,5 spsk. kokosolie
– 50 g mørk chokolade
– ¼ tsk. bagepulver
– 2,5 spsk. agavesirup
– 1 tsk. vaniljepulver
– ½ tsk. kanel
– 1 knsp. salt
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 170 grader.
- Blend mandlerne til mel.
- Hæld mandelmelen over i en skål og tilføj bagepulver, vaniljepulver, kanel og salt.
- Bland ingredienserne godt sammen i skålen.
- Derefter tilføjes peanutbutter, agavesirup og kokosolie.
- Ælt nu godt sammen med hænderne indtil det bliver en fast dej.
- Til sidst hakkes chokoladen groft og tilføjes til cookiedejen.
- Ælt igen så chokoladen fordeles i dejen.
- Nu skal dine cookies formes:
- Tag en klump dej og form den til en kugle.
- Tryk kuglen flad på en beklædt bageplade.
- Bag dine cookies i den varme ovn i ca. 10-12 minutter.
- Husk at holde øje med dem!
Vi håber I bliver glade for opskriften

