Peber Pekaner - snack til øl eller cocktails

Vores naturlige pekannødder er fantatiske, jo vist. Men lige her får de altså kamp til stregen!

De her peber-pekaner er vidunderlige som snack nødder, der både er godt saltet og krydret.

De er ideelle til en fredag filmaften, til en eftermiddags øl eller til en cocktail med veninderne. Men bestemt også som værtsgaver!

Men hvis du hellere vil beholde dem alle sammen selv, så forstår vi dig også godt – man bliver hurtigt afhængig 😉

 

Opskriften er udviklet af Katrine Kirk med inspiration fra ”The China Moon Cookbook” af Barbara Tropp.

Ingredienser

– 300 gr. Pekannødder
– 0,75 dl Sukker.
– 2 tsk Groft salt.
– 2 tsk Sort peber, friskkværnet.
– 1/2 tsk Cayenne peber eller stærk paprika. Kan udelades for en mild version.

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 190 grader varmluft. En bageplade beklædes med bagepapir. Læg to gafler frem. Hav en pande med låg og to paletter til panden klar.
  2. Krydderierne blandes. Hvis salt eller sukkerkrystallerne er store anbefales det at male det kort i en food processer eller mini-hakker. Derved hæfter blandingen bedre til nødderne.
  3. Læg nødderne på bagepladen i et enkelt lag og bag dem til de begynder at dufte, ca. 3 minutter. Lad dem blive i ovnen, men sæt uret til 2 minutter yderligere.
  4. Tænd for panden på ¾ styrke (typisk trin 7 på induktionsplade). Hæld et tyndt lag (ca. 1/2) sukker-krydderi blanding ud i sauter panden og læg låg på.
  5. Timingen er vigtig. Nødderne må ikke tage farve, men olien i dem bør begynde at trække ud af dem, så de ser lidt blanke ud. Hold øje med dem mens sukkeret smelter. Når sukkeret er smeltet hældes de brandvarme nødder op i panden, og der røres godt rundt så karamellen fordeles bedst muligt ud på alle nødderne.
  6. Drys den resterende sukkerblanding ud i panden. Nødderne vendes konstant under hele processen. Sukkeret vil karamelisere og blive blankt når det har fået nok. Pas meget på det ikke brænder på! (Skru ned eller flyt panden fra varmen hvis nødderne begynder at se mørke ud.) Når næsten al sukkeret er smeltet fast på nødderne, er de færdige.
  7. Nødderne hældes straks ud på bagepladen og skilles ad med to gafter – ikke med fingrene!
  8. Efter afkøling opbevares de i en lufttæt dåse. De kan holde sig i op til en måned ved kølig rumtemperatur.
cta-image cta-image

Gå til shoppen

Køb økologiske kvalitets nødder

produkter