Pistaciefudge med gojibær på bord

Pistaciefudge med gojibær

Denne karamel-lignende pistaciefudge med gojibær er lige til at sætte tænderne i, når du bliver lækkersulten. Brug den for eksempel som alternativ til julens konfekt – den kan laves i alverdens variander. Hvis du ikke er til den bløde fudge-konsistens, så lad den da stå i fryseren et par timer, og du får et alternativ til chokolade.

Mums på mums!

Ingredienser

– 150 g mandelsmør
– 60 g kakao
– 60 g pistacienødder
– 30 g gojibær
– 35 g kokosolie
– 5 tsk. dadelsirup

Mandelsmør med vanilje:
– 150 g mandler
– 1/2 tsk. vaniljepulver
– 1 tsk. agavesirup
– 1 knsp. salt

Fremgangsmåde

  1. Kokosolie smeltes i en gryde
  2. Derefter blendes den smeltede kokosolie sammen med mandelsmør, kakao og dadelsirup indtil du får en fast og let-klistrende konsistens
  3. Hæld massen over i en skål og stil til side
  4. Derefter hakkes pistacienødder groft.
  5. Tilsæt nu de grofthakkede pistacienødder og gojibær til skålen og ælt sammen med hænderne
  6. Tag et stykke bagepapir og fordel massen.
  7. Sæt et nyt stykke bagepapir ovenpå massen og rul nu din fudge-dej med en kagerulle.
  8. Sæt din fudge i køleskabet i ca. 30 minutter hvorefter den kan skæres i ønskede størrelser og serveres
  9. Hvis den ikke skal serveres med det samme kan din fudge opbevares i en lufttæt beholder i fryseren  – tag den dog op 30 minutter inden

Mandelsmør med vanilje:

  1. Forvarm en ovn på ca 150 grader
  2. Sæt mandlerne i ovnen i ca. 12-15 minutter
  3. Blend nu alle ingredienser sammen med mandlerne indtil du får en let klistrende smør
  4. Alt efter hvor stærk din blender er, kan dette godt tage tid
  5. Stop løbende blenderen og skrab mandelsmør fra kanterne, så det hele blendes godt.
  6. Din mandelsmør er nu færdig og klar til brug
cta-image cta-image

Gå til shoppen

Køb økologiske kvalitets nødder

produkter