20 min

1 personer

PowerNødGrød ala Mads Tolstrup

“Winter is coming – derfor skal vi have en grød fuld af fedt og power til en kold morgen i naturen.”
Sådan lyder det fra Mads Tolstrup, som har brugt vores økologiske nødder til at kreere en lækker grød – fuld af power og varme. Perfekt til en hverdag på farten eller til dit næste outdoor-eventyr 🌳  Mads guider her til hans PowerNøddeGrød:

Ingredienser

– En halv kop havregryn
– 8 økologiske mandler
– 10 ristede hasselnødder
– En halv håndfuld tørrede tranebær
– En halv håndfuld skovbær
– Et godt drys kanel
– 1 kop vand
– 1/4 kop sødmælk, for en cremet substans og lidt ekstra fedt.

Fremgangsmåde

  1. Hak mandler og hasselnødder, derefter blandes det hele i din gryde. I mit tilfælde sættes den lille 1L kedel på gasblus på meget lav styrke, læg låg på og rør ofte rundt.
  2. Lad grøden simre i ca. 7 min. indtil grøden er relativt fast i substansen – varm dine hænder omkring gasblusset mens grøden simrer.

 

____________________________________________________________________________________________________________

Mads Tolstrup arbejder til daglig som outdoor- og adventure fotograf under sloganet “packshots in the wild”, hvor fokus er på aktiviteter i den grove nordiske natur. For nyligt er Mads flyttet fra Nørrebro til spidsen af Østmøn for at være tættere på naturen til dagligt. De mange timer i naturen byder ofte på kulde, regn og blæst som gør ernæring og bevægelse essentielt til at holde varmen og have en god oplevelse, her er nødder den perfekte snack og ingrediens til et godt skud energi. Du kan følge hans eventyr via @mads_tolstrup og via hans hjemmeside lige HER.

cta-image cta-image

Gå til shoppen

Køb økologiske kvalitets nødder

produkter