Romanesco salat med ristede mandler i en skål

Romanescosalat med tamariristede mandler

Romanescosalat er en virkelig smuk salat.

Kålhovedet kan næsten ligne et genmodificeret blomkål, som oven i køben har fået en limegrøn farve. Dette er dog langt fra tilfældet!

Romanesco er simpelthen blot ren natur i den smukkeste udgave.

Romanescokål bidrager ikke kun med det æstetiske men også det sensoriske i vintersalater.

Her kommer en simpel vintersalat, som gør sig godt som tilbehør til det øvrige måltid.

Ingredienser

– 1/2 romanescokål
– 1 æble

Tahin ristede mandler:
– 60 g mandler
– 1 spsk. tamari eller soya

Dressing:
– 1 spsk. hampefrøolie
– Saften fra 1/2 citron
– 1/2 fed hvidløg
– 1/2 spsk. revet ingefær
– 1 tsk. agavesirup
– Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Mandler ristes på en tør pande, og når de bliver gyldne i farven tages panden af blus.
  2. Tilsæt nu tamari og rør med det samme for at fordele det godt ud på alle mandlerne.
  3. Stil mandlerne til side og lad dem køle af.
  4. Skær derefter romanesco ud i passende størrelse,  æblet hakkes i tern og hældes over i en skål.
  5. Bland alle ingredienser til dressing godt sammen og hæld over romanescosalaten.
  6. Bland det hele godt sammen, og lad derefter gerne salaten stå på køl i 2 timer for at trække smag.
cta-image cta-image

Gå til shoppen

Køb økologiske kvalitets nødder

produkter