4 personer

Spicy grøntsagsgryde

Denne spicy grøntsagsgryde blev til, da jeg en søndag skulle finde på noget aftensmad, men køleskabet var ikke lige så fyldt og lækkert, som det kunne være.
Der var blandt andet en halv squash,  som var ved at nå udløbsdatoen, og det samme gjaldt den rest champignon. Derudover var der et halvt spidskål.

På en underlig vis formåede jeg, med mit basislager samt mine lidt kedelige grøntsager, at lave en super lækker og simpel grøntsagsgryde med en masse smag fra krydderier og bid fra lidt pekannødder. Den tog ikke lang tid at lave, og næste dag var den altså også virkelig lækker at nyde til frokost 🙂

Ingredienser

– 1 løg
– 1 chili
– 3 fede hvidløg
– Ca, 4 cm ingefær – hakkes fint
– 1/2 squash
– 1/2 spidskål
– 300 g champignon
– 1 dåse kikærter
– 1 dåse flåede tomater
– 1 dåse kokosmælk
– 2 tsk. stærk paprika
– 1/2 tsk. cayenne peber
– Salt
– Olie til stegning

Servér med:
– Ris
Pekannødder 
– Avocado

Fremgangsmåde

  1. Hak løg, hvidløg, chili og ingefær fint og hæld over i én skål.
  2. Hak de øvrige grøntsager i ønskede stykker og sæt til side.
  3. Varm nu en gryde op til middelvarme og tilsæt kun paprika, cayenne peber og salt.
  4. Rør hele tiden i krydderierne. Ved at gøre dette først, vil man få endnu mere smag ud af krydderierne.
  5. Når Det dufter i køkkenet af krydderierne, så er de brændt nok af, og der kan tilføjes olie og skålen med løg, hvidløg, ingefær og chili til gryden.
  6. Når løgene er gyldne tilsættes champignoner, og der røres i ca. 3 minutter.
  7. Tilsæt nu kikærter.
  8. Hæld nu kokosmælk og flåede tomater over, og lad gryden stå og simre i ca. 10 minutter.
  9. Efter 10 minutter tilsættes squash og spidskål.
  10. Lad kål og squash simre med et par minutter, og retten er klar til at blive serveret.

Velbekomme 🙂

cta-image cta-image

Gå til shoppen

Køb økologiske kvalitets nødder

produkter