brownie

Ca. 12 stk. personer

Tahinbrownie med kakaobønner

Denne tahinbrownie med kakaobønnerne giver både en intens smag af chokolade samt en lækker knassende fornemmelse ved den første bid.

Server brownien enten med friske bær, is eller præcis som den er. Lige meget hvad: hvis du er chokolade-elsker, så vil du med garanti elske den kraftfulde smag af chokolade!

Ingredienser

– 130 g tahin
– 1 spsk. chiafrø
– 1/2 dl mandelmælk
– 30 g kakaobønner
– 2 spsk. kakao
– 60 g havregryn
– 60 g dadler
– 50 g mørk chokolade
– 1 tsk. vaniljepulver
– 1 knsp. salt

Chokolade-glasur
– 2 spsk. kokosolie
– 1 spsk. kakao
– 1 tsk. agavesirup
– 1 knsp. salt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen til ca. 180 grader
  2. Lav chiafrø æg, bland1 spsk. chiafrø og 3 spsk. vand røres sammen og står i ca. 10 minutter.
  3. Tahin, chia æg, kakao, vaniljepulver, salt og mandelmælk røres godt sammen i en skål
  4. Havregryn blendes til mel og tilføres nu blandingen. Rør godt.
  5. Dadler hakkes groft, og det samme gøres med den mørke chokolade og kakaobønner.
  6. Tilføj og rør forsigtigt de grofthakkede ingredienser i skålen.
  7. Put bagepapir i bunden af en form.
  8. Dejen til din tahinbrownie fordeles således at dejen er ca 3 cm i højden
  9. Bag nu brownien i ca. 18-20 minutter.
  10. Når brownien er bagt færdigt, skal den være HELT nedkølet, før glasuren hældes over kagen

Chokolade-glasur:

  1. Kokosolie skal smelte ved jævn varme i en lille kasserolle.
  2. Tilføj nu både kakao, salt og agavesirup og rør godt sammen så der ingen klumper er.
  3. Hæld nu glasuren over den nedkølede kage.
  4. Sæt kagen på køl i ca. 10 minutter, så glasuren kan sætte sig.

Velbekomme 🙂

cta-image cta-image

Gå til shoppen

Køb økologiske kvalitets nødder

produkter