Ca. 2 bageplader personer
Veganske vaniljekranse
Disse veganske vaniljekranse er hverken glutenfrie eller sukkerfrie – men de smager fantastisk!
De er både sprøde, søde og dejen er meget nem at arbejde med!
Vaniljekransene på billedet er ikke så lyse i dejen, da vi har valgt ikke at smutte mandlerne. Dette kan du selvfølgelig sagtens gøre, hvis du ønsker den helt klassiske lyse vaniljekrans 🙂
Ingredienser
– 250 g hvedemel
– 70 g mandler
– 130 g rørsukker
– 100 g kokosolie ved stuetemperatur
– 1 spsk. loppefrøskaller
– 2 dl vand
– 2,5 tsk. vaniljepulver
– 1 knsp. hımalaya salt
Fremgangsmåde
- Forvarm din ovn til ca. 175 graders varmluft.
- Blend mandler til mel og hæld over i en stor skål.
- Tilsæt nu alle de tørre ingredienser til skålen og bland med en ske.
- Hæld nu vand i blandingen og tilsæt også kokosolien.
- Da kokosolien er hård ved stuetemperatur, skal du finde æltefingrene frem.
- Ælt dejen nede i skålen indtil den bliver lidt klistret.
- Lad gerne dejen stå og hvile i 5-10 minutter.
- Tag nu lidt hvedemel på dine hænder, så dejen ikke klistrer for meget fast i håndfladen.
- Tag lidt af dejen ud på bordet og rul den til en lang pølse.
- Skær nu pølsen i mindre stykker, så du kan forme dine vaniljekranse og sætte på en beklædt bageplade.
- Sæt dine vaniljekranse i midten af ovnen, og lad dem bage i ca. 15-20 minutter. Men husk at holde øje. De skal have en let gylden farve på toppen.
- Lad dine vaniljekranse køle helt af inden de hældes over i en kagedåse.
- De kan sagtens holde sig i hele december.
Rigtig god bagning 🙂

