ja I læste rigtigt – Hvis du elsker smagen af chokolade, så MÅ I prøve at lave disse herligheder. De kan nydes med god samvittighed med familien. De er nemlig ikke tilsat sukker, selvom de smager meget syndigt.

Denne opskrift giver ca. 15 ret store kugler:

Ingredienser

  • 100g mandler
  • 100 g tørret abrikoser (lægges i koldt vand indtil de er bløde – ca. 10-15 minutter)
  • 40 g rosiner
  • Ca. 25 g ren kakaopulver
  • 1 spsk. agavesirup (dette kan undlades)
  • 1 spsk. kokosolie
  • et nip salt
  • 40 g mørk chokolade
  • Pynt: Hakkede usaltede pistacienødder

Fremgangsmåde

  1. Mandlerne males til mel i en blender, hvorefter de øvrige ingredienser, UNDTAGEN den mørke chokolade, tilføjes og blendes sammen.
  2. Skrab massen ud af blenderen og over i en skål.
    Hak den mørke chokolade groft og bland chokoladen i massen med en ske – Chokoladestykkerne giver nemlig et lækkert bid.
  3. Til slut rulles kuglerne i den ønskede størrelse og pyntes med for eksempel hakkede usaltede pistacienødder. Men prøv endelig andre variationer! Det er kun fantasien som sætter grænser.
    Kuglerne sættes på køl i 30 minutter eller indtil de skal serveres.

Mums mums siger vi bare!