Falafler er altid en god ide. Til frokost, til aftensmaden, til buffeten, til sammenskudsgildet osv. De er en klassiker i det plantebaseret køkken!

Her kommer Nøddebazarens bud på en falafel tilføjet broccoli og vores hjemmelavet tahin.

Opskrift til ca. 4 personer:

Ingredienser

  • 1 dåse kikærter
  • 1 spsk. tahin*
  • 1 spsk. loppefrøskalder
  • 150 g broccoli
  • 1 frisk chili
  • 2 tsk. koriander
  • 2 tsk. spidskommen
  • Saft og skal fra ½ citron
  • 70 g havregryn

*Opskrift på tahin kan findes her:

https://www.noddebazaren.dk/opskrifter/hjemmelavet-tahin/

 

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 graders varmluft.
  2. Hæld vandet fra kikærterne over i en skål (dette kan kun gøres hvis det er økologiske kikærter som kun ligger i en saltlage, ellers brug 1 dl vand).
  3. Tilsæt derefter loppefrøskalder til vandet, rør og lad stå i ca. 10 minutter.
  4. Hak derefter broccoli fint i en minihakker.
  5. Tilsæt nu alle ingredienser undtagen havregryn til skålen.
  6. Brug en stavblender og blend det hele godt sammen, indtil der hverken er klumper eller hele kikærter i blandingen.
  7. Hæld derefter havregryn i blandingen og rør sammen med en ske.
  8. Form nu falaflerne og sæt dem på en bageplade.
  9. Falaflerne skal have ca. 15-20 minutter i midten af ovnen.
  10. De er klar til servering med det samme.
  11. Et lille tip: de smager også fantastisk dagen derpå, så lav endelig ekstra så der er til madpakken næste dag!