De fleste af os kender denne chokolade med hasselnødder.

Vores ristede hasselnødder er perfekte, hvis man selv vil prøve at eksperimentere lidt derhjemme.

De smager himmelsk, og I skal selvfølgelig ikke snydes for en opskrift!

 

Ingredienser

  • 70 g mørk chokolade (vi har brugt 99% mørk chokolade for en mere intens smag)
  • 2 spsk. kokosolie
  • 3 spsk. hasselnøddesmør – se opskrift her
  • 6 spsk. groft hakket hasselnødder
  • 1 spsk. kokossukker
  • lidt salt
  • Hele hasselnødder til at hælde i forme
  • Silikoneforme her er brugt hjerter – men disse kan udelades 🙂

 

Fremgangsmåde

  1. Lav først et vandbad, ved at tilsætte vand i en kasserolle som bringes i kog. Derefter sættes en skål ovenpå kasserollen (den skal selvfølgelig ikke være lavet af plastik 😉 )
  2. Chokolade, kokosolie, hasselnøddesmør, kokossukker og salt tilsættes skålen, så det hele smelter. Rør godt samtidig
  3. Når alle ingredienser er smeltet tilsættes de grofthakkede hasselnødder til massen (vi hældte hasselnødder i en minihakker for hurtigt at få dem groft hakket)
  4. Rør det hele sammen og tag af blusset.
  5. Nu skal massen hældes i forme.
  6. Tilsæt først lidt af massen i formen og put derefter en hel hasselnød ned i formen. Derefter overdækkes den med lidt mere masse.
  7. Dette gentages indtil der ikke er mere tilbage.
  8. Stil nu dine chokolader i fryseren i 4 timer.
  9. Derefter kan chokoladerne forsigtigt fjernes fra formene og så er de ellers klar til servering.

Mums!