Gomadressing er en asiatisk dressing baseret på sesam. Brug den som dip til nogle grøntsagsstænger, eller tilføj mere vand til opskriften og brug den som dressing til det asiatiske twist i din salat eller hjemmelavede rispapirsruller.

Gomadressing er både nem at lave selv, samtidig med at den ikke kræver alverdens specielle ingredienser.

 

Ingredienser

  • 100 g sesamfrø
  • 1 fed hvidløg
  • 1,5 – 2 dl vand (alt efter ønskede konsistens – på billedet er brugt 1,5 dl)
  • Saften fra 1 citron
  • 1 spsk sesamolie
  • 1 tsk kokossukker
  • 3 spsk tamarin eller soya
  • 1 knsp tørret chili

 

Fremgangsmåde

  1. Hak hvidløg fint
  2. Sesamfrø ristes på en tør pande. Husk at røre godt!
  3. Når sesamfrøene begynder at dufte og bliver gyldne i farven tilsættes det finthakkede hvidløg.
  4. Giv yderligere et minut mens der røres.
  5. Hæld nu de ristede sesamfrø med hvidløg og de øvrige ingredienser over i en blender og blend det hele godt sammen.
  6. Dressingen er klar til servering med det samme.
  7. Drys eventuelt med lidt sesamfrø ved servering 🙂
  8. Opbevar dressingen i en lufttæt beholder i køleskabet

Velbekomme 🙂