I den varme sommer, så er det altid godt med en iskaffe – men du behøver ikke tage på dyre caféer for at få byens bedste iskaffe. Du kan nemlig sagtens lave en lækker én selv!

(Prøv lige at se skummet på denne lækre sag)

 

En iskaffe kan selvfølgelig komme i mange udgaver – man kan for eksempel tilsætte en tsk hasselnøddesmør hvis man er til det, eller måske lidt vanilje osv.

Prøv jer frem – og del endelig jeres erfaringer med os på enten Facebook eller Instagram 🙂

 

Ingredienser

  • 1 glas med nøddemælk (brug for eksempel denne opskrift)
  • 2 tsk instant kaffe (eller anden kaffe efter smag)
  • Agavesirup efter behov
  • 4 isterninger + ekstra isterninger i glasset
  • 1 blender

 

Fremgangsmåde

  1. Alle ingredienser hældes i blenderen og blendes godt sammen i ca 10 sekunder på høj styrke
  2. Tilsæt ekstra isterninger til glasset
  3. Hæld nu din kaffe over i glasset og nyd den iskoldt!

Rigtig god sommer