Denne kikærtesalat smager af Marokko. Med den friske mynte, spidskommen og tranebær kan man næsten kun drømme sig væk til sydens sol.

Server salaten som tilbehør og tag resterne med på madpakken næste dag (den smager forrygende dagen efter)!

Opskrift til 2 personer:

Ingredienser

  • 200 g kikærter som sættes i blød natten over og koges (svarer til en dåse)
  • 75 g tranebær
  • 3 gulerødder
  • En håndfuld frisk mynte og persille

Det skal du bruge til dressing:

  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 1 spsk. hampefrøolie
  • 1 tsk. agavesirup
  • 1 tsk. hel spidskommen
  • Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Kikærter lægges i blød natten over og koges efter anvisning (alternativt kan også bruges en dåse kikærter)
  2. Derefter hakkes tranebær groft og gulerødder skæres i ønskede størrelse.
  3. Hak de friske urter fint og tilsæt det hele i en skål
  4. Dressigen mikses sammen og rystes godt. Smag til inden den hældes over salaten!
  5. Hæld dressing over salaten og sæt på køl.
  6. Lad gerne salaten stå og trække smag i et par timer (så smager den endu bedre)