Her kommer en lidt sjovere måde, at dekorere og lave simple påskeæg i denne højtid!
Denne dekorative påskerede er både hyggelig og ALT kan spises 🙂

Påskeæg:

Marcipan formet som æg og dyppet i chokolade som er smeltet over et vandbad.

Find opskrift på marcipan her:
https://www.noddebazaren.dk/opskrifter/den-rutikke-marcipan/

Vandbad

  1. Sæt vand over i en lille kasserolle.
  2. Sæt en skål på toppen og put chokolade ned i skålen.
  3. Når chokoladen begynder at smelte røres konstant.
  4. Når det meste af chokoladen er smeltet tilsættes et æg af gangen, som dækkes af chokoladen og sættes over på en tallerken med bagepapir.
  5. Når alle æggene er dækket af chokolade, sættes de på køl indtil chokoladen er stivnet.
  6. Opbevares på køl indtil servering.

 

Opskrift til ca. 2 stk. nødde-redder:

Ingredienser

  • 50 g ustenede dadler (evt. lagt i blød i 10 minutter)
  • 20 g kokosmel
  • 25 g hasselnødder
  • 25 g valnødder
  • 1,5 tsk. kokosolie
  • lidt salt

Fremgangsmåde

  1. Hæld først hasselnødder og valnødder i en blender og blend til groft mel.
  2. Hæld den grove nøddemel over i en skål.
  3. Derefter blendes dadler, salt og kokosolie sammen til en ensartet masse.
  4. Tilføj daddel-massen til skålen med de blendede nødder.
  5. Derefter tilsættes kokosmel og det hele røres sammen. Brug evt. hænderne
  6. Form den faste dej til to klumper og pres dem ud i to cirkler på en tallerken med bagepapir.
  7. Derefter formes forsigtigt kanterne op, for at skabe en redde.
  8. Sæt nu de to redder i fryseren i minimum 2 timer inden servering.

Pynt/reddefyld: groft hakkede pistacienødder og kokosmel