Disse peanutbutter cookies er perfekte, hvis I planlægger en stille hjemmeaften med lidt te og hygge. De er både uden raffineret sukker, veganske og ikke tidskrævende at lave!
Alt du skal bruge til ca. 5 store cookies:

Ingredienser

  • 150 g mandler
  • 60 g peanutbutter (f.eks. hjemmelavet)
  • 2,5 spsk. kokosolie
  • 50 g mørk chokolade
  • ¼ tsk. bagepulver
  • 2,5 spsk. agavesirup
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • ½ tsk. kanel
  • 1 knsp. salt

 

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 170 grader.
  2. Blend mandlerne til mel.
  3. Hæld mandelmelen over i en skål og tilføj bagepulver, vaniljepulver, kanel og salt.
  4. Bland ingredienserne godt sammen i skålen.
  5. Derefter tilføjes peanutbutter, agavesirup og kokosolie.
  6. Ælt nu godt sammen med hænderne indtil det bliver en fast dej.
  7. Til sidst hakkes chokoladen groft og tilføjes til cookiedejen.
  8. Ælt igen så chokoladen fordeles i dejen.
  9. Nu skal dine cookies formes:
  10. Tag en klump dej og form den til en kugle.
  11. Tryk kuglen flad på en beklædt bageplade.
  12. Bag dine cookies i den varme ovn i ca. 10-12 minutter.
  13. Husk at holde øje med dem!

Vi håber I bliver glade for opskriften