Vi er i julehumør hos Nøddebazaren, og vi vil gerne dele en opskrift på disse grønne Nødde(baz)barer med gojibær og chiafrø – nu formet som juletræer 😉

 

Ingredienser

  • 3 dl mandler
  • 3,5 dl havregryn
  • 1/dl hampeprotein
  • 1tsk. spirulina
  • ½ dl chiafrø
  • 3 dl gojibær
  • et nip salt
  • 2 tsk. kanel
  • 2,5 spsk. kokosolie
  • 4 spsk. agavesirup
  • 1 dl vand
  • En småkageform: i dette tilfælde er brugt en juletræsform.

 

Fremgangsmåde

  1. Put mandler, havregryn, chiafrø, hampeprotein, salt og kanel i en blender. Massen skal ikke blendes helt til mel, da mandlerne gerne må give noget bid til træerne 😉
  2. Tilsæt derefter både gojibær, kokosolie, agavesirup og vand og blend igen –
    massen skulle gerne forblive lidt tør i det.
    Hæld det hele over i en skål og ælt den grønne dej med hænderne – derefter vil den blive lidt mere våd i det, og alle ingredienser vil blandes ekstra godt.
  3. Vi kom frem til at den bedste metode ved at forme træerne simpelthen blot er, at mase godt med dej i formen og derefter bruge fingrene til at skubbe dem ud af formene. Hvis tålmodigheden ikke er til det, så kan de også blot formes til kugler, eller rulles ud og skæres i firkanter.
  4. Sæt til sidst barerne på køl indtil de skal serveres. De kan også godt fryses ned og tages op efter behov

Så er I fri for at købe de dyre proteinbarer – når I kan lave dem selv og så hygge sig lidt med det samtidig 🙂