I de køligere efterårs- og vintermåneder er denne quinoagryde en perfekt idé til aftensmaden. Tilsæt nogle friske krydderurter og fx Nøddebazarens kokosmel på toppen, og så har du en lækker og indbydende vinterret til hele familien.

 

Opskrift til ca. 4 personer:

Ingredienser

  • 200 g quinoa
  • 2 dåser flåede tomater
  • 1 dåse kidney bønner
  • 3 fed hvidløg
  • 2 rødløg
  • 250 g friske tomater
  • 1 frisk chili (kan udelades)
  • 5 dl grøntsagsbuillon
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • Salt
  • Peber
  • Olivenolie

Topping:

  • Friske koriander eller anden krydderurt
  • Kokosmel

 

Fremgangsmåde

  1. Skyld quinoa og sæt til side.
  2. Løg, chili og hvidløg hakkes fint.
  3. Tilsæt nu de finthakkede ingredienser i en gryde og steg sammen med olivenolie samt spidskommen og paprika i et par minutter.
  4. Tilsæt nu quinoa (skal ikke være kogt på forhånd) og rør rundt.
  5. Derefter tilsættes både grøntsagsbuillon og de flåede tomater.
  6. Skru op for varmen og rør rundt indtil det begynder at simre. Det skal simre i ca. 5 minutter.
  7. Tilsæt nu kidneybønner og lad retten simre i yderligere 20 minutter.
  8. Lige inden servering hakkes friske tomater i grove stykker og tilsættes quinoaretten.
  9. Smag nu retten til med salt og peber.
  10. Nyd nu retten med den ønskede topping.
  11. Retten smager forresten også fantastisk dagen derpå 🙂