Nogle gange må det gerne gå hurtigt, og det må gerne være nemt at lave! Denne råkostsalat med figner og appelsin er meget simpel at lave. Den fungerer godt som fyld til fx pitabrød. (Og så ser den da smuk ud med den orange farve)

Det gode ved råkostsalat er jo, at man kan få tømt køleskabet for nogle af de grøntsager, som skal spises.

Nøddebazarens tørrede figner passer rigtig godt i en råkostsalat, da de bringer en herlig sødme til salaten.

 

Tilbehør til 2 personer:

Ingredienser

  • 6 tørret figner
  • 1 økologisk appelsin
  • 5 gulerødder
  • 3 spsk. æblecidereddike

 

Fremgangsmåde

  1. Figner hakkes groft
  2. Appelsinskal rives hvorefter frugtkødet indeni skæres i små stykker
  3. Gulerødder rives og alt blandes sammen
  4. Til slut hældes æblecidereddike over salaten
  5. Salaten må gerne stå på køl i et par timer inden brug

Velbekomme 🙂