Hjemmelavet rabarber is med chokolade og nøddedrys
Hvem kunne ikke godt spise en hjemmelavet rabarber is med chokolade og nøddedrys???
Vi synes i hvert fald, at det er et rigtig godt bud på en frisk og lækker sommerdessert eller til når is-sulten i de varme sommermåneder maser sig på 🙂
Inspirationen til at lave disse is kom fra en tur i Netto, hvor der var små is-forme til intet mindre end 10 kr i spotafdelingen! De er lavet i silikoneplastik, og derfor er de meget lette at arbejde med. Man kan helt sikkert finde lignende forme, ved at kigge i en isenkram eller lignende butikker med køkkenredskaber 🙂
Da rabarbersæsonen stadig er over os her i august, så besluttede jeg mig for at lave en ny omgang rabarbersaft, da det blev så vellykket sidst, og så blev der jo nok til at lave is – det har jeg nemlig ikke gjort før!
Sjovt var det bestemt – og jeg kan lige forestille mig, at nogle af de mindre familiemedlemmer ville ELSKE at være med (og måske spise den resterende smeltede chokolade, som ikke kom på isene 😉 )
(Og hyggeligt rod skal der også være plads til 😉 )
Opskriften på 3 stk is lyder:
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Den afkølede rabarbersaft hældes over i formene, og skal stå på køl i ca. 4-5 timer, eller indtil isene er helt frosne
- Når isene er klar til at blive pyntet skal chokoladen smeltes over et vandbad.
- Et vandbad laves ved at fylde lidt vand i en gryde med en skål som låg, hvorefter vandet bringes i kog.
- Imens du venter på at vandet bringes i kog, kan du hakke chokoladen groft og tilsætte skålen, som er over gryden.
- Tilsæt yderligere kokosolie (kokosolie er med til at give chokoladen det karakteristiske knæk)
- Chokoladen og kokosolien vil nu langsomt smelte, da de varme dampe, fra gryden, vil varme skålen op.
- Rør hele tiden i chokoladen, imens den smelter.
- Når ca. halvdelen af chokoladen er smeltet, tages skålen af gryden, og resten af chokoladen smeltes udelukkende fra den allerede smeltede chokolade – rør stadig hele tiden i chokoladen!
- Når alt chokoladen er smeltet, så er du klar til at pynte dine is præcis som du ønsker
- Husk at gæld drys eller anden pynt over med det samme, efter du har puttet smeltet chokolade på dine is. Chokoladen vil nemlig hurtigt størkne 🙂
- Server nu dine is med det samme 🙂