Denne rabarbersaft med citron og vanilje er den perfekte sommerdrik.

Der er en tilpas mængde syre og sødme, som gør, at vi er helt vilde med den!

Mange danske haver bugner med store lækre rabarber i sommermånederne, og det er bare med at få dem brugt på lækre kager og drikke 🙂
Denne rabarbersaft smager simpelthen så godt, og så har den en naturlig rødlig farve fra rabarberne. Pynt saften med et par sommerblomster fra haven eller måske nogle mynteblade, og så kan den serveres som en alkoholfri velkomstdrink til sommerfesterne 🙂

Tip: Bland den op med danskvand og du får en læskende drik med blid brus 🙂

Det er bare lækkert!

Saften tager ikke lang tid at lave, er meget simpel, og her er endnu en opskrift, hvor man kan invitere børnene med til at lave kreationer i køkkenet fra egen have.

God arbejdslyst 😉

Opskrift til ca. 1 liter saft: 

Ingredienser

  • 1 liter vand
  • 500 g rabarber
  • 1 citron
  • 1 vaniljestang
  • 180 g rørsukker

Tilgangsmåde

  1. Rabarber skæres ud i mindre tern.
  2. Tilsæt nu alle ingredienser i en kasserolle: skåret rabarber, citronskiver, rørsukker, vaniljekorn og vaniljestang.
  3. Lad det hele simre i 10-15 minutter.
  4. Lad nu saften køle helt af. (Jeg satte gryden i køleskabet natten over for at trække en masse smag)
  5. Nu skal saften filtreres gennem en si.
  6. Hæld saften over i en ren glasflaske og stil på køl.

Skål og god sommer!