Her kommer opskriften, som er så nem og velsmagende, at den bare må deles!! Saltede edemamebønner med sesamfrø og citron smager fantastisk. Edemamebønnerne er både gode til at stille sin salte trang, eller som tilbehør til sushi.

Du kan også servere disse herligheder i stedet for chips, når du skal have gæster. Det tager ikke engang 5 minutter at lave, så det er da bare med at komme i gang 🙂

 

Opskrift:

Det skal du bruge:

  • 1 pose frosne økologiske edemamebønner (jeg har spottet dem i Irma)
  • 1-2 citroner
  • ca. 2 tsk salt
  • Sesamfrø (kan købes her)

 

Sådan gør du:

  1. 1 pose frosne edemamebønner hældes over i en skål.
  2. Hæld kogende vand over bønnerne og lad dem stå i ca. 3-5 minutter
  3. Hæld vandet fra bønnerne og drys med salt, sesamfrø og pres citron
  4. Rør sammen og server med ekstra citronskiver
  5. Velbekomme 🙂