Har I set, at Nøddebazaren har fået økologiske chufa?
Det er faktisk slet ikke en nød men derimod en knoldrod, så hvis du er gluten- eller nøddeallergiker, så skal du prøve disse!
Lad jer ikke narre af deres lidt krummede udseende – de smager virkelig FANTASTISK!!! Chufa har en sødlig smag, og de er perfekte som enten en lille snack eller hvis en kedelig salat skal have et lille twist! De kaldes også mandelknolde – det er nok fordi, at de smager lidt af mandler 🙂

Ingredienser

  • 200 g chufa (lægges i blød i ca. 24 timer – ikke mindre)
  • 3 spsk. tamari eller soya

 

Fremgangsmåde

  1. Chufa lægges i blød i minimum 24 timer.
  2. Hæld dine ublødsatte chufa over i en si og skyl dem igennem med rent vand.
    Tør dem derefter af i et viskestykke – for nu skal de ristes på en tør pande.
  3. Rist dine chufa ved høj varme og rør hele tiden.
  4. Når de har fået varme i ca. 2-4 minutter tages panden af varmen og 3 spsk. tamari eller soya tilføjes samtidig med der røres godt! Dette tager ikke særlig lang tid, så relativt hurtigt efter tamari/soya er tilføjet og blandet med dine chufa hæld dem da over i en skål så de kan stå til afkøling.
  5. Opbevar dine chufa i en lufttæt beholder, hvis de ikke skal bruges med det samme.

Rigtig god fornøjelse!