Vores venner

Vi har givet os selv og jer en tidlig julegave. Vi har nemlig udkskiftet al emballage til en genanvendelig plastbeholder med 10 kr. pant. Vi har efter længere tids overvejelse besluttet at genindføre plastbeholdere, da emballagen bevarer kvaliteten bedre. Bøtterne er nemme at genanvende, og ønsker du ikke selv at genbruge dem, gør vi det gerne.

Beholderne kan du aflevere og få 10 kr. for her:

Nede på Jorden, Fælledvej 12, 2200 Kbh N
I tidsrummet tirsdag-fredag 9:00 til 18:00.

Mere info og billeder om den nye emballage kommer snart.

 

Kender du paranødden? Det er nok den mest bæredygtige nød i verden.
Ikke nødvendigvis målt på CO2 og vandforbrug, men derimod på grund af dens måde at gro på. Her kommer historien om paranødden – Regnskovens helt.

I regnskovens mangfoldige dyb bor en for mange ukendt helt, som på bedste og mest naturlige vis forsøger at bekæmpe nedhugningen af dens hjem, vores planets lunger, regnskoven.
Denne helt rejser sig høj som en kæmpe i dette mangfoldige miljø og med sine op mod 60 meters højde våger den over sine naturlige naboer. For træet er nemlig fredet i flere af de lande der deler regnskoven, heriblandt de største eksportlande af træets frø: Bolivia, Peru og Brasilien.

Paranøddens frø er grunden til, at netop dette træ har fået en værdi, som er stor nok til en fredning, er blevet aktuel. For denne unikke kæmpe har med sin evolution udviklet en unik symbiose med en anden af skovens unikke beboer; et humlebi-lignende insekt med en lang snabel, som gør det muligt for den at befrugte træets orkideagtige blomster. Da træet ikke er selvbefrugtende, er disse biers arbejde strengt nødvendigt for at træet bærer frugt til næste år. Dette gør, at ikke bare træet i sig selv bliver fredet, men indirekte bliver dets nærmeste ’naboer’ også fredet, for at biodiversiteten kan understøtte bierne og træets liv.
Af frugten dannes en kokosnød-lignende yderskal, der indeholder de paranødder, som du finder i vores poser.

Det tager mellem 12-14 måneder for frugten at modne til de spiselige nødder, hvorefter de selv falder til jorden. De bliver så samlet op af lokale beboere, der ved hvor træerne står – oftest har de samlet fra samme træer i generationer. Derfor får mange lokale en naturlig levevej, som er med til at bevare regnskovens mangfoldighed og liv.

I utallige generationer har de indfødte i Amazonas kendt og nydt dens høje næringsindhold og netop derfor er træerne blevet beskyttet og værdsat. Men det er først i de senere år den rigtig er begyndt at blive kendt herhjemme. Det er faktisk netop en paranød, som på sin vis var medvirkende til, at Nøddebazaren kom til verden. For det var ved synet og smagen af en af disse flotte store herligheder på et nøddemarked i Marokko, at vores stifter Mads for første gang fik tanken om, at der manglede kvalitetsnødder til overkommelige priser hjemme i Danmark.

Tak for din tid, vi håber du er ligeså fascineret af denne smukke nøds historie som vi og kan se dens mangfoldige værdi for vores planet.

Du kan smage vores paranødder lige her.

 

Skrevet af: Sand Kirk

 

Nødder er ret mættende på grund af det høje proteinindhold, og kan dermed stille den sult, mange får specielt ud på eftermiddagen. Mandler indeholder færrest kalorier, Valnødder er meget fiberrige, og Paranødder er spækket med proteiner og selen.

  • Mandler er især kendt for at have en slankende effekt, og har en særlig gunstig indvirkning på mavefedtet. Men faktisk er mandler også en rigtig god kilde til E-vitamin. Dette vitamin er en kraftig antioxidant, der både styrker immunforsvaret og tager hånd om dine cellers ældningsproces – når de trues på grund af iltning. Derudover har mandler et højt indhold af kostfibre, jern og magnesium.
  • Valnødder er super gode og sunde – især hvis det kniber med at spise fisk, da de har et fint indhold af den særlige omega-3-fedtsyre ALA, som din krop selv omdanner til de egentlige og vigtige fiskeolier EPA og DHA. På grund af fedtsyrerne dæmper valnødder betændelse i kroppen og sænker blodets indhold af det farlige LDL-kolesterol. Udover de sunde fedtsyrer får du masser af B6-vitamin, der indgår i et væld af stofskiftereaktioner, og som har en vigtig funktion i forhold til dannelsen af røde blodlegemer.
  • Cashewnødder er kendt for at have et højt indhold af forskellige mineraler – bl.a. zink som er vigtig for kroppens stofskifte. Og desuden en del magnesium, som er vigtig for nervefunktionen, stofskifte og muskler.
  • Jordnødder har højt indhold af Niacin, som indgår i kroppens stofskifteprocesser, spiller en vigtig rolle for hormonproduktionen og reparation af kroppens dna. Derudover har de et højt indhold af de to stærke antioxidanter E-vitamin og Resveratrol – som beskytter mod aldring og hjertekarsygdomme.
  • Paranødder har et enormt indhold af Selen, som er et kraftigt sporstof og antioxidant, der beskytter mod hjertekarsygdomme, og kroppens celler mod skader og ødelæggelse. Paranødder indeholder også E-vitamin, som styrker dit immunforsvar, og Kalium, der sænker dit blodtryk.
  • Pistacienødder er proppede med kostfibre og proteiner – de er derfor en god løsning, når du er sulten, og lige trænger til en lille mættende snack. De indeholder også kalium, som har en vigtig betydning for muskel- og nervecellernes funktion og er med til at regulere hjerterytmen og blodtrykket. Pistacienødder har desuden et højt indhold af E-vitamin og Riboflavin, som er et B-vitamin med stor indflydelse på din hud, dine negle og dit hår. Og til sidst et højt indhold af antioxidanten Lutein, der beskytter dine øjne mod solens ultraviolette stråler.
  • Pekannødder har et meget højt indhold af mineralet Zink, som spiller en essentiel rolle i kroppens stofskifte og indgår i mange enzymer og hormoner. Pekannødder har et højt indhold af enkeltumættede fedt, som indvirker gunstigt på kolesteroltallet. De har desuden et højt indhold af E-vitaminet, som holder celle-membranerne sunde ved at skabe et værn mod frie radikaler.
  • Hasselnødder har det højeste indhold af B-vitaminet Folsyre, som kan forbygge fosterskader under graviditeten. Man mener også at Folsyre sænker faren for blodpropper, demens og depression. Desuden er hasselnøddens kalium, magnesium og calcium med til at sænke blodtrykket.

Fakta om Nødder:

 

  • De indeholder protein, fedt, fibre, vitaminer og mineraler.
  • De er rige på sunde umættede fedtstoffer.
  • De forbygger hjertekarsygdom, da de sænker ens LDL-kolesterol, mængden af triglyderider (fedt i blodet) og blodtrykket.
  • De indeholder aminosyren L-arginin, som gør indersiden af dine blodårer mere smidige.
  • De indeholder polyfenoler – en række hjertevenlige plantestoffer.
  • Har et højt kalorieindhold – så 30 g. dagligt er en passende portion.
  • De mætter godt, og er gode til at holde ens blodsukker stabilt grunder deres høje fiberindhold (især i mandler). Dette gør, at man er mæt i længere tid og ikke kommer til at føle en pludselig sult.
  • Indeholder mange kostfibre, som får maden til at fylde mere; så du føler dig mæt i længere tid. Desuden er kostfibre gode for mave-tarmsystemet, og hjælper med at holde maven godt i gang – og forebygger hård mave.
  • Beskytter dine knogler, da de indeholder Calcium (specielt højt indhold i mandler) og magnesium.
  • Beskytter mod type 2-Diabetes, da en håndfuld om dagen kan nedsætte risikoen med næsten 40 %.
  • Gode kilder til protein, som alternativ til kød og andre proteinrige produkter.

 

Nødder er en af naturens sundeste fødevarer, og inkluderer du nødder i kosten kan dette derfor have store sundhedsmæssige fordele. Selvom nødder er rige på kalorier, så kommer de fra sunde kilder. Kulhydrater fra nødder absorberes langsomt, hvilket forårsager lavt GI (Glykæmisk Index), og at blodsukkeret forbliver stabilt. De indeholder en bred vifte af vitaminer – E, B1, B2, B3, B6, Folat, Magnesium, Zink, Kalium, kobber, Fosfor, Jern og Selen.

Nødder har været brugt som fødevarer og olier i århundrede. Og det generelle fedtindhold i nødder er umættede fedtsyrer. Nødder er en fantastisk kilde til protein og fibre, og får du en god blanding af forskellige nødder – så får du dermed også en bred vifte af vitaminer og mineraler.

Nødder smager i øvrigt skønt og er et sundt snack alternativ. Derudover er nødder en god smagsgiver, og kan ligefrem løfte smagen i salater og div. retter.

 

Du kan blandt andet bruge nødder til:

  • Drys på yoghurt eller andet morgenmåltid.
  • I salaten, eller på lynstegte grøntsager og i wokmaden.
  • Som et supplement til et godt mellemmåltid.
  • Til at give energifylde i smooties af grøntsager & frugter.
  • I en skøn hjemmelavet pesto – øger fylde & sundhed.

Du kan med fordel inddrage nødder i din hverdagskost J

 

OM SKRIBENTEN – MARIANNE HØJER ANDERSEN

Jeg er uddannet sundhedsplejerske, og har min egen virksomhed Family Health i Privat Sundhedsplejer. Min store passion og interesse har altid været børne- og familieområdet. Jeg er privat mor til 8 børn – to piger og 6 drenge – hvoraf de ældste nu er voksne og veluddannede og bor for sig selv, og de yngste er teenagere.

Derudover tilbyder jeg individuel og gruppebaseret undervisning for familier med spæd- og småbørn og som intensive mødregruppeforløb, gennem Family Health.

Jeg er også uddannet coach i spise- og adfærdspsykologi, og samt uddannet kostvejleder og sundhedscoach. Jeg tilbyder Family Health Sundheds Boot Camp – og sundheds- og kostvejledning til familier med spæd- og småbørn og de lidt ældre børn og teenagere.

Du kan finde og følge med hos family health her:

Hjemmeside: Family Health
Facebook: Family Health v. Marianne Højer Andersen
Instagram: dkfamilyhealth

At nødder er sundt, er et faktum.

Nødder har virkelig mange sunde egenskaber, og som Hjerteforeningen også skriver – så anbefales det, at spise 30 gram nødder dagligt. Det er nemlig videnskabeligt bevist, at en lille håndfuld – svarende til cirka 30 gram dagligt – kan nedsætte risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme ved at sænke LDL-kolesterol i kroppen.

Denne anbefaling gælder alle typer af nødder – dog anbefales det, at spise dem uden sukker og salt på. Samtidig er det vigtigt, at variere mellem forskellige typer af nødder – som med alt andet, skal der være balance.

Det stemmer også rigtig godt overens med De officielle Kostråd fra Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri – Fødevarestyrelsen.

I disse kostråd står der også, at man bør variere mellem forskellige typer af nødder – fx valnødder, hasselnødder, mandler, cashewnødder og jordnødder. Og er nødderne saltet, så højst 0,8 g. salt pr. 100 g. Dog kan man med fordel holde lidt igen med at spise for mange paranødder, pistacienødder og ristede mandler.

6 gode grunde til, hvorfor du bør spise nødder hver dag:

 

  1. Man kan forebygger Hjertesygdom gennem indtagelse af nødder. Det er videnskabeligt bevist, at du kan nedsætte risikoen for udvikling af hjerte- karsygdom. Denne effekt kan opnås ved at spise 30 g. dagligt. Svarer til ca. en håndfuld.

 

  1. Nødder indeholder mange kostfibre. De er vigtige, da de får maden til at fylde mere, så du føler dig mæt i længere tid. På den måde hjælper de med at holde vægten, fordi der er mindre risiko for, at du spiser for meget. Kostfibre stimulerer tarmens motorik, så maden kommer hurtigere gennem tarmen, og du undgår forstoppelse. Kostfibre og fiberrige fødevarer har også vist sig, at være med til at forebygge en række livsstilssygdomme – som f.eks. hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og kræft i tyktarmen.

 

  1. Nødder indeholder det sunde umættede fedt. De umættede fedtsyrer har en positiv indvirkning på vores helbred i modsætning til mættet fedt.

 

  1. Valnødder indeholder omega-3-fedtsyrer. Det er en essentiel fedtsyre – dvs. den er livsnødvendig for kroppen, og man kan ikke selv danne den. Findes hovedsagligt i fede fisk (EPA og DHA) – som er laks, ørred. Sild og makrel. Omega-3-fedtsyren ALA findes primært i visse planteolier, nødder og frø. Omega-3-fedtsyren ALA findes i valnødder, og desuden også i: rapsolie, valnøddeolie, sojaolie, hørfrø, chiafrø og sojabønner. Valnødder er derfor et godt supplement til en plantebasseret kost.

 

  1. Der er mange vitaminer og mineraler i nødder. Faktisk er nødder og mandler fulde af vitaminer som E-vitamin og mineraler som Fosfor, Magnesium, Jern, Jod og Zink. Indholdet varierer i de forskellige nødder og mandler – derfor en rigtig god ide at veksle imellem de forskellige typer af nødder.

 

  1. Nødder er kilde til vegetabilsk protein. Generelt set får de fleste danskere mere protein, end de har brug for. Madens proteiner stammer især fra kød, fisk, fjerkræ, mejeriprodukter og æg . Ønsker du at skære ned på disse fødevarer – er både nødder og bælgfrugter et rigtig godt alternativ til animalske fødevarer.

 

Tip: Det kan være en god ide, at veje sine nødder, og putte dem i poser. Så er det nemmere at holde styr på, hvor meget man spiser.

Alt i alt og kort fortalt – når vi knækker nødden – så knækker du også koden til sundheden.

 

OM SKRIBENTEN – MARIANNE HØJER ANDERSEN

Jeg er uddannet sundhedsplejerske, og har min egen virksomhed Family Health i Privat Sundhedsplejer. Min store passion og interesse har altid været børne- og familieområdet. Jeg er privat mor til 8 børn – to piger og 6 drenge – hvoraf de ældste nu er voksne og veluddannede og bor for sig selv, og de yngste er teenagere.

Derudover tilbyder jeg individuel og gruppebaseret undervisning for familier med spæd- og småbørn og som intensive mødregruppeforløb, gennem Family Health.

Jeg er også uddannet coach i spise- og adfærdspsykologi, og samt uddannet kostvejleder og sundhedscoach. Jeg tilbyder Family Health Sundheds Boot Camp – og sundheds- og kostvejledning til familier med spæd- og småbørn og de lidt ældre børn og teenagere.

Du kan finde og følge med hos family health her:

Hjemmeside: Family Health
Facebook: Family Health v. Marianne Højer Andersen
Instagram: dkfamilyhealth

Der er så meget galt i verden. Men der er også så meget godt i verden. Jeg har i længere tid forsøgt at praktisere et mere positivt udsyn på verden. Samt et mere positivt syn på mig selv. Dyrke en indre ro.

Det er ikke det samme som, at jeg lukker øjnene for de grusomheder, der finder sted. Tværtimod så er jeg meget vel klar over dem; klimakrise, hungersnød, erodering af landbrugsjord, afbrænding af regnskoven, svind af dyrearter, mishandling af dyr og mennesker, børn der mistrives, stressede og syge mennesker og så videre og så videre.

Men der går ikke en eneste dag, hvor jeg ikke glædes over at høre fuglene synge og hvor jeg takker for alt. Takker for den skønhed, der omgiver mig. For det liv, jeg lever. For de træer, der står majestætisk. For min familie, og for mine venner. For de mennesker, som jeg ikke har mødt endnu, men som jeg ved fører nye spændende muligheder med sig. Jeg vælger at tro og håbe på, at de små ting jeg gør i mit liv, kan være med til at gøre en forskel. Jeg vælger at tro og håbe på, at der er flere som mig, der glædeligt vil hjælpe, hvor muligt er.

Vi kan ikke styre alt. Slet ikke. Men vi kan så absolut gøre en forskel, og for mig at se, så starter det med vores grundsyn i livet. Om vi er positive eller negative. Om vi kun ser hullerne i osten eller hele osten (lavet på planter selvfølgelig). For vores grundsyn er vi selv herre over. Også selvom vi kan have det hårdt, føle os uretfærdigt behandlet, er syge, er ensomme, er forladt eller fortvivlet.

Det er nok netop i vores grundsyn, at vi som mennesker udfordres mest. For livet byder os en masse ting, som vi ikke kan se meningen med. Især ikke mens vi står i suppedasen. Men som regel er der altid en mening. Også selv om den først åbenbarer sig for os 10 år senere. Og er der ting, som det er umuligt for os at finde meningen i, må vi lære at acceptere dem og give slip på dem. Ellers ender vi med at sidde fast og stoppe vores egen personlige udvikling, hvilket er til gavn for ingen. Det er i de mørkeste tider, at vi har mest behov for lyset. Det er min egen personlige erfaring.

For at have et positivt syn på livet og verden, så må vi have håb. Så må vi sætte vores lid til, at det hele jo nok skal gå. Ellers bliver livet hult og meningsløst. Dermed ikke sagt, at vrede, sorg, tristhed eller en øv-følelse ikke er tilladt. For alle følelser er tilladt. Vi er mennesker og vi er i stand til at føle på alle tangenter. Men vi kan sagtens lade være med at lade vores følelser påvirke vores grundsyn. Vi kan sagtens leve et meningsfuldt liv selvom, at det hele er hårdt.

Så hvad siger du? Er det ikke på tide, at du mærker efter helt inde i din kerne, tager styringen og lader lyset fra dit indre visen vejen?

XOXO Thoughts from a passionate nutcase

Måske har disse underlige tilstande givet lyst til og ambitioner om at gøre noget anderledes. Måske at få værdierne helt på plads og leve efter dem. Måske mærke mere efter indeni og tage større ansvar for eget liv. Måske et ønske om at leve grønnere og mere bæredygtigt. I så fald fortjenes et kæmpe klap på skulderen for det betyder et mere bevidst liv – uanset hvor mange eller hvor store ændringer der laves. Et bevidst liv er et liv, som vi tager stilling til. Alle beslutninger truffet på et værdimæssigt grundlag er værdifulde. Måske føles det som om, der er lang vej til at leve fuldkommen i overensstemmelse med sine værdier. Men med en aktiv indsats og reflektion over, hvad der skal til, så er det mere sandsynligt, at det liv bliver en realitet. I hvert fald store dele af det. 

Én ting er at tage aktiv stilling til sit eget liv. En anden ting er at tage aktiv stilling til konsekvenserne af sit liv. Hvilke aftryk livsstilen sætter på kloden og hvilken betydning den har. 

At få indsigt i konsekvenserne af min livsstil og have informationen til at kunne træffe oplyste valg, har været vigtig for mig. Den “uddannelse” jeg har fået ved at sætte mig ind i, hvordan samfundet er og hvor vores produkter kommer fra, har mildest talt været en øjenåbner. Jo mere jeg lærer, jo mere får jeg lyst til at ændre. Informationen om vores verden er med til at gøre en plantebaseret livsstil til en permanent løsning for mig. En løsning i overenstemmelse med mit værdisæt. Jeg har ikke lyst til at være en del af et samfund, der behandler dyr, mennesker og planten horribelt. Det kan aldrig retfærdiggøres. 

Vi stemmer på netop det samfund vi ønsker, hver eneste gang vi bruger penge. Det tænker de færreste over, og det har en kæmpe betydning både hvad du køber, hvor du køber det og hvem du køber det af. 

Så hvad stemmer du på? 

XOXO Thoughts from a passionate nutcase 

 

Charlotte Ullmann - Unique Models

Hvorfor jeg lever plantebaseret? Svaret er simpelt. En plantebaseret livsstil er bygget på smukke koncepter som kærlighed til alt levende, harmoni med naturen, bæredygtighed, ærlighed og medfølelse. Et ønske om at bidrage til en positiv udvikling.

Det er ikke besværligt at leve plantebaseret, men er ofte en proces med at prøve sig lidt frem og søge inspiration til nye madvaner. Det kan være svært at lave om på rutiner, men min erfaring er, at det hjælper med simpel forberedelse. Og det starter i supermarkedet. Med de rette basisvarer, er det let som en leg. Sådan da. Der skal stadig skrælles, skæres, snittes, pilles, hakkes og rives en del.

Disse basisvarer har jeg altid i mit hjem:

Korn og kerner
(som minimum)
Chiafrø
Hørfrø
Sesamfrø
Solsikkekerner
Græskarkerner
Havregryn
Hampefrøskaller

Grøntsager
Gulerødder
Sød kartoffel
Agurk
Tomat
Løg/hvidløg
Græskar (efterår/vinter)

Nødder
Paranødder
Hasselnødder
Valnødder
Pekannødder

Frost
(primært til smoothies)
Bær
Grønkål, spinat og broccoli (fra Rema 1000)
Ærter
Edamame bønner (pillede)

Frugt
Bananer
Æbler
Avocado
Citroner/lime
Dadler
Rosiner
Kokosflager (eller kokosmel)
Clementiner/appelsiner (efterår/vinter)

“Kulhydrater”
Quinoa
Hirse
Vilde ris
Kikærter
Gærflager
Linser (forskellige slags)
Majs/riskiks
Mørk chokolade (+80%)

Våde varer
Oil of Life
Soja (meget salt, så i små mængder)
Olivenolie
Smørbar (plantebaseret smør)
Kokosmælk (til madlavning)
Plantemælk (købt eller hjemmelavet)
Nøddesmør (mandel, hasselnød, valnød)

 

De fleste af ovenstående varer kan købes i almindelige supermarkeder og udover selvfølgelig at være økologiske, så er der intet hokus pokus ved dem. Magien opstår i sammensætningen af varerne, og kreativiteten udvikles, når man arbejder med dem igen og igen. Men der er masser af inspiration at hente og det skader ikke at prøve sig frem – det kan (næsten) ikke gå galt. Men find lidt hjælp i nedenstående:

God fornøjelse!

XOXO Thoughts from a passionate nutcase

 

Hvor godt kender du til mandler? Måske ved du, at mandlen slet ikke er en nød, og at mandler faktisk har meget at byde på – så meget, at dets navn betyder “den, der bør elskes”. Læs med og bliv klogere i dette indlæg, hvor biolog, Alexander Holm, der til dagligt driver ‘Den Dyriske Time’ fortæller om vores kære mandel. Billedet er i øvrigt tegnet af Alexander selv.

Mandeltræet (Prunus dulcis) stammer fra Iran og de omkringliggende egne, men i dag dyrkes langt størstedelen af verdens mandler i Californien. Træet er i nær familie med kirsebær, blommer, nektariner, abrikoser osv. Det er alle sammen stenfrugter, af den ene eller den anden art. Når det kommer til klassificering af frugter og grøntsager kan det blive helt utroligt indviklet. Den måde ægte botanikere bruger klassificeringen på, kræver kendskab til en hel forfærdelig masse sager, såsom blomsters opbygning, og det løber jo hurtigt op i et par timers læsning hvis man skal have sat sig ind i den slags, så nej tak. For almindelige mennesker er en god tommelfingerregel, at frugt er det der ligger i frugtafdelingen, og nødder er det der ligger under nødder!

De fleste ville aldrig kunne genkende en mandel som den sidder på et mandeltræ. Mandlen ligger nemlig inde bag en hård skal, inden i en blød frugt. Når træet blomstrer ligner det lidt et kirsebærtræ, ligesom dem på Bispebjerg. Hvis man tog til Californien skulle man dog nok ikke lede længe efter mandeltræer – der bliver produceret lige i omegnen af en milliard kilo mandler om året, så de har i hvert fald ikke mangel på produktion. En milliard kg om året er i omegnen af 32 kg mandler i sekundet, så der skal man altså have godt gang i tyggeriet for at gøre indhug i høsten.

Det er en dårlig idé at spise mange mandler hvis du gerne vil være usund. De er fulde af næringsstoffer og en masse andet. Kort sagt, så hjælper en håndfuld mandler om dagen, hvis du ikke vil blive gammel og krøllet hurtigt.

Det giver også mening, at der er så meget næring i – en mandel er den madpakke et mandeltræ skal bruge, når det skal spire og vokse, ligesom æggeblommen er det for en kylling. En god ting ved mandler er desuden, at de mætter ret meget. Hvis du kaster et par mandler i skrinet, er du således mindre tilbøjelig til at gå på jagt i slikskabet, og det er godt for dig (men dårligt for Karius og Baktus, hehe).

Det danske navn ”mandel” har vi taget fra noget gammelt tysk, hvor man kaldte mandler ”amandula”. Grunden til at man kaldte det amandula kan findes i det latinske, hvor amanda betyder, ”den der bør elskes”. Altså betyder mandlens navn, lidt forsimplet, ”den der bør elskes”. Det forstår man jo også godt. Konfetti uden marcipan ville være et nærigt foretagende.

Vidste du dette om mandler? 🌰

Til interesserede kan du følge med i Alexander Holms skriverier lige her. Du finder ligeså vores økologiske mandler her.

Flere og flere lever vegansk, hvor proteiner derfor fås fra andre kilder end animalske. Men hvordan får du proteiner nok som veganer eller tilhænger af grønnere livsstil? Hvis du ikke ønsker at spise dem via æg, kød, mælk, hvor kan du så få dem fra? Charlotte Dunk Ullmann har skrevet et indlæg her, hvor hun protein-guider dig på den grønne måde. Al hendes nøttige viden kan du få lige her, samt link til mere nøttig viden sidst i artiklen.

__________________________________________________________________________________________

Bliver du mæt? Får du proteiner nok? Hvad spiser du så for at holde muskler ved lige?

En plantebaseret livsstil er intet problem i dag. Det havde nok været lidt anderledes at leve plantebaseret for 50 år siden, men plantebaserede mælketyper som rismælk, havremælk, soyamælk, mandelmælk, cashewmælk, hasselnøddemælk og ærtemælk findes i helt almindelige supermarkeder og er lette at lave selv. Ligeledes findes erstatninger for ost, kød og æg. Der kommer hele tiden nye og bedre produkter på markedet grundet den stigende efterspørgsel.

Spørgsmålet om proteiner hører jeg oftest, da der eksisterer en generel misforståelse omkring, hvor proteiner bør komme fra samt hvor meget, der bør indtages. Hvad tænker du på, når du hører ordet “protein”? Garanteret ikke spinat og kål selvom, at disse planter har dobbelt så meget protein per kalorie som et stykke magert oksekød. De fleste tænker automatisk på kød, mælkeprodukter og æg. Kærlighedsaffæren med proteiner har eksisteret længe og ordet i sig selv giver hints til hvorfor. Ordets græske rod, proteios, betyder “af største vigtighed” (Campbell, 2013).

Personer på en plantebaseret kost lider bestemt ingen protein-nød. Tværtimod er det nemt at få proteiner nok, hvis kosten er varieret.

Proteiner i en plantebaseret kost findes bl.a. i:

1. Nødder

2. Kerner

3. Frø (chia, hørfrø, basilikumfrø, sesam. Alle fiberrige og fantastiske for fordøjelsen)

4. Spinat

5. Kål (alle typer)

6. Broccoli

7. Frugt

8. Salat

9. Bønner

10. Linser

11. Tofu/edemame

12. Ærter og bælgfrugter

13. Gærflager (fantastisk alternativ til parmesanost)

14. Quinoa (er glutenfri)

15. Hirse (er glutenfri)

16. Spirulina

17. Chlorella

18. (græs)

Forherligelsen af proteiner har skabt en opfattelse af, at jo flere vi spiser, jo bedre. Men vores proteinbehov er egentlig ikke ret højt og afhænger af bl.a. køn, vægt og aktivitetsniveau. En god tommelfingerregel er: 0,8 gram protein per kg. du vejer, så er et gennemsnitligt menneskes proteinindtag dækket (Snyder, 2011)

Grønne proteiner har en kortere tilberedningstid og derfor bevares flere næringsstoffer under madlavning, og der er flere gode grunde til at vælge plantebaserede proteinkilder. Ved fordøjelsen af animalske proteiner efterlades store mængder syrebaserede rester i vores kroppe og kan skabe overvækst af uvenlige bakterier i vores tarme, hvilket forværres af indtag i alt for store mængder (Snyder, 2011). Men prøv selv at udskifte de animalske proteiner, og mærk forskellen.

Link til indlæg på bloggen: https://thewalnut.dk/2017/09/24/seasons-change/

Hvad er din holdning til grønne proteiner? 

__________________________________________________________________________________________

Litteratur:

Campbell, 2013: WHOLE – Rethinking the Science of Nutrition. United States of America.

Snyder, 2011: Kimberly Snyder – The Beauty Detox Solution. Harlequin. United States of America.

Denne artikel er et gæsteindlæg fra Charlotte Dunk Ullmann, der bidrager med nøttig viden. Denne gang vil Charlotte invitere dig ind i kosttilskudsjunglen – og forhåbentligt gøre, at du ikke farer unødigt vild 😉

Det kan være svært at navigere i junglen af kosttilskud. Der lanceres konstant et nyt produkt eller ”super food”, som vi ikke kan leve uden. Vitaminer fra hele alfabetet, probiotics, omega 3, magnesium, zink, calcium etc. Listen er lang over naturlige vitaminer og mineraler, som kroppen skal bruge og som kan købes som kapsler, pastiller, tabletter, pulverbreve eller i flydende form. Det de fleste ikke ved eller glemmer er, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvor nærringsstofferne kommer fra (Campbell, 2014).

 

Kosttilskud – hvad er det egentligt?

Kosttilskud er, ifølge Fødevarestyrelsen, defineret som tilskud, der ’har til formål at supplere en normal kost’, og som er ’koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning’. Ifølge flere undersøgelser er det dog de færreste kosttilskud, der giver en positiv ernæringsmæssig og fysiologisk virkning på vores helbred og sundhed (Miljø- og Fødevarestyrelsen, 2017a; Miljø- og Fødevarestyrelsen, 2017b; Campbell, 2014).

Producenter af kosttilskud forsøger at udvinde og flaske de aktive ingredienser fra fødevarer, der er kendt for eller antages at fremme god sundhed og helbredelse. Men de aktive stoffer fungerer ufuldstændigt og uforudsigeligt, når de adskilles fra hele planten, grøntsagen eller frugten, hvorfra de er afledt eller syntetiseret. Ernæringsprocessen er dybt holistisk, idet den måde, kroppen bruger et bestemt næringsstof på afhænger af, hvilke andre næringsstoffer, der indtages sammen med (Eberhardt, Yong Lee & Hai Liu, 2000).

Du kan ikke spise en enkelt pille, der per automatik gør dig sundere. Men netop tanken om, hvor nemt det skal være at tilegne sig et sundt helbred, spindes der guld på.

Der er en gigantisk industri for salg af kosttilskud, der tjener store mængder penge på vores ønske om et quick fix til et sundere liv. En industri, der sætter blød musik på til vores kærlighedsaffære med den lette løsning, og som lader os tro, at vi er off the hook, når det kommer til at spise sundt.

Man kan ikke patentere en anbefaling om at spise masser af frugt, grøntsager, nødder, frø og fuldkorn. Altså ubearbejdede fødevarer, hvor varedeklarationen er forståelig, og oftest overflødig. Alligevel er det bedste råd at indtage vitaminer, mineraler og næringsstoffer fra fødevarer i modsætning til kosttilskud – med mindre der er tale om næringsstoffer, som ikke kan optages i store nok mængder fra kosten af forskellige årsager (Campbell, 2014; Harvard Health Publishing, 2013).

Tak for altid inspirerende indsigter, Charlotte. Interesseret i at læse mere? Find hendes blog under www.thewalnut.dk ved at klikke lige HER. Eller læs hendes artikel om “den ideelle kost” lige her.

___________________________________________________________________________________________

Litteratur

Campbell, 2014: WHOLE – Rethinking the Science of Nutrition. United States of America.

Eberhardt, Yong Lee & Hai Liu, 2000: Nutrition: Antioxidant activity of fresh apples. Department of Food Science, 108 Stocking Hall, Cornell University, Ithaca, New York 14853-7201, USA.

Harvard Health Publishing, 2013: Dietary supplements: Do they help or hurt? Harvard Women’s Health Watch. Harvard Health Publishing.

Miljø- og Fødevarestyrelsen, 2017a: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Vejledninger/Kosttilskudsvejledning/Sider/3-Hvad-er-et-kosttilskud.aspx

Miljø- og Fødevarestyrelsen, 2017b: http://altomkost.dk/fakta/kosttilskud/hvad-er-et-kosttilskud/

Rettner, 2016: The Human Body: Anatomy, Facts & Functions. Live Science. https://www.livescience.com/37009-human-body.html

Hvad er den ideelle kost for dig? Kan vi hver især sammensætte en kost, der er sund for os og for planeten? Det kan være svært at finde info om den slags, når det kommer til kost. Charlotte Dunk Ullmann vil her give hendes nøttige viden og erfaring om emnet. Denne artikel er en af flere af hendes. Nederst på siden finder du link til hendes øvrige spændende artikler!

Der er mange måder at leve på, og der er mange fortolkninger af, hvad det vil sige at leve sundt. Heldigvis handler det for flere og flere ikke blot om at forsøge at leve sundt, men også bæredygtigt. Personligt fylder både sundhed og bæredygtighed meget i mit liv, og især når det gælder kost.

Men findes den ideelle kost, der både er sund for mig og sund for planeten? Svaret vil nok for mange afhænge af, hvor inspiration og svar søges. Selv lever jeg plantebaseret og søger mine svar på ovenstående i videnskaben: ”The ideal human diet looks like this: Consume plant-based foods in forms as close to their natural state as possible (“whole” foods). Eat a variety of vegetables, fruits, raw nuts and seeds, beans and legumes, and whole grains. Avoid heavily processed foods and animal products. Stay away from added salt, oil and sugars. Aim to get 80 percent of your calories from carbohydrates, 10 percent from fat and 10 percent from protein.” (Campbell, 2013).

Min egen tommelfingerregel er: ”jo kortere varedeklaration, jo bedre”. Denne regel er let at følge, når kosten er baseret på naturlige ingredienser.

Nedenstående er fundamentet i min kost:

1. frugt

2. grøntsager

3. fuldkornsprodukter

4. bælgfrugter

5. nødder

6. frø

7. kerner

For mig er nøglen at basere min kost på plantefødevarer, så tæt på deres naturlige form som muligt. Og jeg nyder i stor stil at lave mad fra bunden af gode, økologiske råvarer, så jeg ved præcis, hvad maden indeholder. For det er værd at bemærke at forarbejdede fødevarer, veganske som animalske, oftest indeholder tilsætningsstoffer og en hel del salt, sukker og olie (Felding & Sommer, 2019; Campbell, 2013).

Jeg vil varmt anbefale denne dokumentar på Netflix, der belyser emnet ift. hvor vigtig jorden er for de fødevarer vi dyrker i den og for vores alles sundhed: ”Kiss the Ground”. Læs om filmen her: https://kissthegroundmovie.com/.

Find Charlottes egen blog lige her. Læs i øvrigt en af hendes andre artikler lige her om kosttilskudsjunglen.

___________________________________________________________________________________________

Litteratur:

Campbell, 2013: WHOLE – Rethinking the Science of Nutrition. United States of America.

Felding & Sommer, 2019: Grønne Spirer – Alt om vegansk ernæring til børn. FADL’s Forlag. København.

En mandel er ikke bare en mandel. Der er store, der er små. Der er søde, der er bitre. Der er sprøde, der er bløde. Vi har dedikeret en hel artikel blot til denne nød, der faktisk slet ikke er en nød i botanisk forstand. Mere om det nedenfor.

Lidt om mandlen og dets træ

Hvis du skulle støde på et fint og meget smukt træ på cirka 2-4 meter blomstrende i bløde hvide og lyserøde nuancer og dekorative, elliptiske blade, er du højst sandsynligt stødt på mandeltræet, der er en sikker forårsbebuder. Selvom du faktisk kan finde og endda selv dyrke mandeltræer i danske haver, finder du især disse prægtige træer ved middelhavet, i Spanien, Italien, Marokko, Tyrkiet og Californien. Sidst på sommeren, i september og oktober, vil der kunne høstes lækre, friske mandler.

Her kommer vi til det, der overrasker mange: Mandlerne, der høstes, er faktisk slet ikke nødder. De er derimod stenfrugter i familie med bl.a. ferskner og blommer. Du kan nærmest se, hvordan fx stenen fra en blomme ligner mandlen. Mandelfrugtkødet er ikke det mest spændende at spise med det, da det er nærmest gråligt grønt i farven og en smule læderagtigt i konsistensen. Vi spiser derfor oftest kernen; mandlen.

Er du til sød eller bitter?

Som sagt er der mange slags mandler. Faktisk findes der 30 forskellige varianter af mandler. Overordnet findes der to typer af mandler, hhv. søde og bitre. Søde mandler, på latin prunus dulcis, kan du spise friskplukket fra træet. Derimod er de bitre mandler knap så spisevenlige. Med en varmebehandling af en art får de dog en sødere og mindre bitter smag.

Dét, der adskiller de søde mandler fra de bitre af slagsen er, at de ikke indeholder bitterstoffer, glykosidet amygdalin. Fraværet af stoffer gør dem mildere og nærmest mælkeagtige i smagen. Oprindeligt er de søde mandler en krydsning mellem ferskner og (bitre) mandler, hvorfor de også kaldes for ferskenmandler. Omvendt gør det store indhold af bitterstoffer i andre slags mandler, at de kræver en varmebehandling.

Det er ikke uden grund, at der produceres ca. 1,7 millioner tons mandler årligt. De er anvendelige i mange retter, desserter og en populær snack. Det har de været ganske længe – faktisk nævnes mandler i 4. mosebog.

Vores valencia-mandler er virkelig populære! Vi sælger dem både, som de er – søde og mælkeagtige i smagen – eller i en letsaltet version, der på fineste vis kombinerer sødt og salt.

Vi håber, at du har fået et lidt større indblik i mandlen efter denne læsning. En mandel er nemlig ikke bare en mandel – den kan bruges til virkelig mange ting og smager fantastisk i både det salte og søde køkken. Tjek vores opskrifter allerede i dag for mere inspiration!

Nødder smager fantastisk i sig selv. Derudover er der utallige måder, du kan bruge nødder
på. Lad os kigge nærmere på nogle af dem!

Sprøde tærtebunde

Mmmh. Tærte er og bliver en succes – både i det salte og søde køkken. Bunden er alfa og
omega for, at din tærte bliver en succes, hvor nødder virkelig kan gøre en forskel. Har du fx
overvejet en cashew-kokos-bund af hakkede cashews blandet med kokos, kokosolie, lidt
havregryn og vanilje? Eller hvad med at lave en sprød tærtebund af mandler til din næste
hindbærtærte, eller en bund af pekan- og valnødder til din næste broccolitærte? Ved at
enten finthakke eller helt male til mel, kan nødder holdt sammen med kokosolie og anden
binding gøre din tærte dét lækre!

Crunchy panering

Har du overvejet at anvende nødder til din panering? Nødder kan sammen med kokosolie
danne en lækker panering til enten fisk eller grøntsager. Har du fx prøvet at panere
aubergineskiver vendt i en ‘dej’ af hakkede nødder og kokosolie og derefter stegt på
panden? Prøv det – det kan nødigt gå helt galt.

Varm drik med smag af hassel –
eller anden nød

Det er koldt udenfor, og alt du har lyst til er at lægge dig ind under dynen med en lækker,
varm kop et-eller-andet. Hvad med, at denne kop et-eller-andet blev til en nød’et en af
slagsen? Du kan fx lave en af mandler og mandelmælk tilsat dadler, honning og krydderier.
Ellers kan du forsøge dig med en såkaldt ‘White Hot Chocolate’, der består af
macadamianødder, som du har lagt i blød i min. 4 timer (derefter afdrænet), vand,
kokosmælk, en knivspids salt, vaniljekorn, et par spsk honning eller to-tre dadler for en
vegansk version samt et par spsk kakaosmør og/eller kakaopulver. Blend afdrænede nødder
med alle ingredienserne, opvarm væsken til den letkoger og hæld tilbage i blender indtil den
skummer. Servér til en du har kær – eller drik en ekstra kop selv.

Ravioli gone nuts!

Har du mod på at lokke din indre italiener ud? Så prøv dig med hjemmelavet ravioli, hvor du
tilsætter finthakkede nødder som fyld sammen med fx løg, hvidløg, parmesan (eller
gærflager for vegansk version), salt og peber. Hvis ravioli ikke er sagen, så kan du udfolde
dig i en nemmere version, hvor du simpelthen tilsætter finthakkede mandler i din (veganske
eller traditionelle) bolognese eller andre pastaretter. Bon appétit!

Ost på nød

Vidste du, at du kan lave ost af nødder? Den er god nok! Så til dig, der måske ikke tåler
mælk, men elsker ost, eller gerne vil undgå eller minimere indtag af mælk, så er den her et
forsøg værd! Du kan forsøge dig med en lækker cashew-“ost” eller ricottaost lavet af
macadamianødder. Tilmed kan du lave mozarella-alikes med mandler, samt anvende
pistacienødder til at erstatte traditionel ost med. Vi anbefaler at anvende gærflager for rigtigt
at få osteriet i gang. Cashew-”ost” kræver blot cashews, vand, gærflager, citronsaft,
æblecidereddike og salt og peber. Say cheeeeeeeese!


3 simple tips til en grønnere hverdag!

Drømmer du også om en grønnere hverdag? En hverdag, hvor du gør dét ekstra for at bidrage til, at verden bliver dét grønnere? Arbejdet med bæredygtighed er ikke alene dit, mit eller din nabos ansvar – det er et fælles ansvar. Bæredygtighed bliver optimeret, når hver vores mange små skridt bindes sammen til en større helhed. Jeg guider her til, hvordan du kan tage 3 skridt i en grønnere retning allerede i dag. Jeg anbefaler at starte med fx ét nyt tiltag, derefter et til, derefter et til. Det siges, at mange bække små gør en stor å – så måske det blot er én af disse tiltag, der kan få dig i gang med en (mere) bæredygtig hverdag.

Medbring din egen to go-kop

En slentretur gennem Københavns gader eller ad Søerne kalder på en to go-kaffe. Hvem elsker ikk’ sådan en friskbrygget kaffe på vejen? Dog er naturen og miljøet mindre glade for den; mange kaffekopper kommer nemlig med plastiklåg, samtidigt med, at vi bidrager til en uhyre stor mængde skrald. Kan dette gøres mere miljøvenligt? Det bliver et stort ja herfra! Markedet bugner efterhånden med flotte og klimavenlige to go-kopper og -flasker, som du kan bruge igen og igen. Se bare denne fra Huskee: https://huskee.co/. Ellers kan du få ekstra green credits ved simpelthen at omdanne dit syltetøjsglas til en kop. Hvordan? Når du har brugt den sidste sjat syltetøj (eller andet i glas), overhæld da glas inde og ude med kogende vand, fjern etiket og tadar! – et stk. klimavenligt, dobbelt op på-genbrugs to go-kop. Tag evt. en holder fra din lokale kaffespørg næste gang, som du kan genbruge – så slipper du for at brænde fingrene.

Drop posen – brug nettet

Du står i køen til Netto, hvor du begynder at lægge alle dine varer op på båndet. Tidligere ville du måske per automatik gribe ud efter en plastikpose til at bringe dine indkøb hjem i. Men nej – ikke denne gang. For du er nemlig begyndt at medbringe dit eget indkøbsnet. Foruden, at det er de færreste det klæder at bære en skriggul eller rød plastikpose under armen, så vil naturen sende dig endeløse mængder af taknemmelig for, at du dropper posen. Plastik ender typisk som nærmest ikke-nedbrydeligt affald i naturen, samtidigt med, at udleder mikroplast, som optages i fødekæden og ender i vores drikkevand. Statistikken viser, at europæerne i 2015 brugte intet mindre 100 milliarder plastikposer om året. Det svarer til 200 poser i gennemsnit per person årligt. Tip nr. 2 lyder derfor: Medbring din egen stofpose eller genbrug plastikposen fra dit sidste køb indtil, at den er helt færdig, hvorefter du kan overveje at præge såvel naturen – som dig selv – med en finere af slagsen. Som eksempel har Nøddebazaren de fineste 100% bomuldsposer på shoppen, som du kan finde lige her

Byt til nyt

Kender du følelsen af, at du bare ikke har noget at tage på? Dit klædeskab ligner mest af alt en kombination mellem opvredne, gamle karklude og en teenagers omskiftelige identitetskriseforsøg på at se cool ud? Inden du farer mod den nærmeste butik eller straks hastetaster dig ind på din favoritshop på nettet går, så stop lige op og overvej følgende: Mon mine venner eller veninder har noget, de vil af med, som jeg kan bytte med? Havde min bedste veninde ikk’ en ret sej maxikjole på ved sidste fest? Hvad er der blevet af den? Eller kan jeg mon aflevere nogle af mine – måske de knap så nedslidte – karkludskjoler til den nærmeste genbrug?

Jeg har selv haft stor glæde af at arrangere bytte-hygge-dage med veninderne. Vi mødes, hygger og bytter. Det koster kun en sjat god humør, en omgang armkræfter afhængigt af mængden af tøj, du medbringer, samt din tid. Som bonus kan du jo sætte de penge til side, som du ville have brugt på nyt, og se, hvordan det, bogstavelig talt, betaler sig.

Ellers kan genbrugsbutikker virkelig være små skattekamre af flotte ting til en billig penge. Jeg plejer at køre et princip, hvor hvis jeg køber nyt, så medbringer jeg også noget. Yt lig med nyt. Dermed sikrer jeg ligeså, at jeg ikke overforbruger og måske på sigt smider ud, fordi jeg simpelthen har too much to handle.

Den evige forhindring for menneskeligt fremskridt er vanen

Som John Stuart Mill så klogt og ligetil formulerer kan der sommetider synes langt mellem den gode intention og til, at den bliver en realitet. Det kan kræve sit at blive en ægte grøn hverdagskriger. Vil du gerne have flere værktøjer og måder at blive dét grønnere og få opbygget nogle solide og bæredygtige bæredygtige (ja, dobbelt op) vaner? I så fald kan jeg på det varmeste anbefale Sustain Dailys Bevidstboks. Foruden at være ovenud smuk bare at have liggende, har den et indhold, der virkelig hjælper med at skærpe din bæredygtige bevidsthed til at opnå holdbare grønne vaner. Den tager udgangspunkt i din hverdag, hvor den hjælper dig til at identificere og reflektere over dine værdier, og gør det muligt for dig at tracke dine bæredygtige vaner skridt for skridt. Du finder den lige her: https://sustaindaily.dk/vare/bevidsthedsboks/

Forhåbentligt har bare én af ovenstående tips inspireret dig til enten at droppe to go-koppen (ikke kaffen, bevares), investere i et indkøbsnet og spare ressourcer (såvel dine som naturens) på ubrugeligt plastik eller samle veninder, venner og familie til en hyggelig byttestund. Fordi et lille skridt for mennesket kan være et kæmpe spring for menneskeheden. Happy greening!

Carina Brix
Forretnings- og contentudvikler

Hvordan kan du vide, om de nødder, du har modtaget nu også er af højeste kvalitet? Du kan komme overraskende langt ved blot at anvende dine sanser. Vi guider her til, hvordan du kan sikre, at dine nødder er top nuts!

Generelt gælder det, at kvalitetskriterier for nødder deres udseende (størrelse, farve og form), duft/lugt og smag samt tekstur. Et yderligere vigtigt kvalitetskriterium er grad af defekter, såsom andelen af ødelagte eller knækkede nødder. Du kan derfor meget let enten se, dufte, smage eller mærke, hvorvidt nødder er gode eller ej.

Se dine nødder efter i sømmene

Er dine nødder store? For nødder gælder det, at størrelse er liggørelse. Større nødder er typisk med større smag, friskere og med godt knasende ydre. Dette er dog mere en tommelfingerregel end den eviggyldige sandhed. Fx er nogle mandler meget små, men utroligt velsmagende.

Hvordan ser det ud med sorteringen? Hvor mange af nødderne i posen er intakte? Hvor mange er knækkede? Sortering er et punkt, hvor du som nøddebruger virkelig kan skille kvalitet fra discount. Sortering betyder, hvor mange procentdele af det samlede produkt, der er knækkede. Vi stiler efter, at vores nødder har en fordeling på 80/20 som minimum.

Smag dig frem

Smager dine nødder harsk? Smager de friskt? En god måde at smagsteste dine nødder er ved at notere, hvilken bismag de har. Efterlader de en frisk fornemmelse i munden, eller nærmere en tør fornemmelse? Nødder bør som udgangspunkt smage friskt – og ikke harskt. Dog er visse nødder, såsom hasselnødder, valnødder og visse mandler, en smule mere bitre i smagen.

Duft og aroma

Ahhhh, duften af en nyåbnet pose nødder er fortrinlig. Eller – det bør den være. Når du åbner posen, bør de dufte af, ja, nødder. Dette kan sommetider have en form for jordagtig duft også. Fx har paranødder en form for jordagtig duft.

Tjek for dyr

Det er ikke kun os, der er vilde med økologi – det er andre former for dyr også. Tjek derfor altid, om der er tegn på larver, orm eller spind, da det kan betyde, at andre også gerne vil have en bid af dine lækre nødder.

Nu kan du være din egen Sherlock Nuts og sørge for, at dine nødder altid er, hvad de bør være: af højeste kvalitet. God fornøjelse!

 

Du har nu købt nødder på Nøddebazaren og tænker: ”hvordan skal nødder opbevares?”. Dette vil vi hjælpe med at besvare på denne side.

Brug en tæt beholder

Nødder kan hurtigt blive tørre og smagsløse, hvis de ikke opbevares på den rigtige måde. Første regel er altid at opbevare nødder i en lufttæt beholder.

Dette er først og fremmest for at sørge for, at luftfugtigheden holdes lav og stabil. Nødder skal altid opbevares tørt, ellers risikere du at nødderne bliver bløde og kan gå i forrådnelse.

Ved at opbevare nødderne i en lufttæt beholder, så sørger du samtidig også for at de ikke tager omkringliggende aromaer til sig. Det er ikke så lækkert at putte mandler, der dufter og til dels smager af hvidløg, ovenpå sin yoghurt om morgenen 😉

På bordet, i skuffen, i køleskabet eller i fryseren?

Nødder er generelt langtidsholdbare fødevarer. Kvaliteten, smagen og sprødheden afhænger dog meget af det miljø, som de opbevares i. Nødder kan godt holde til at stå fremme på køkkenbordet eller i en skuffe, det er blot nødvendigt at undgå direkte sollys.

Hvis du ønsker den bedste smag, sprødhed og holdbarhed, så anbefaler vi, at du opbevarer dem i en lufttæt beholder i køleskabet.

På Nøddebazaren.dk kan du spare mange penge ved at købe større portioner sammenlignet med danske supermarkeder. Har du købt en større portion og er nervøs for, at du ikke kan nå at spise dem alle inden udløbsdatoen, er det bedste råd at opbevare dem i en lufttæt beholder/pose i fryseren.

Har du købt nødder i Nøddebazarens bionedbrydelige 1 kg. Pose, kan du putte denne direkte i fryseren eller i køleskabet.

Er uheldet allerede ude?

Er dine nødder allerede blevet en smule kedelige eller tørre? Så kan de muligvis stadig reddes.

Placer nødderne i et fad og rist dem i ovnen i 10-15 minutter ved 175 grader. Når nødderne er brune (uden at være brændte) eller når hinden så småt skaller af, så er de færdige. Det er en god idé at ryste dem i et viskestykke for at få det sidste af hinden/skallen af.


Italiensk forkælelse –
 De hasselnødder, som du køber i Nøddebazaren, stammer alle fra Piemonte området i Norditalien. Det var dog lidt af et tilfælde, at vi valgte at have netop Piemonte hasselnødder i vores sortiment.

Høje bjerge, grønne bakker og dale og smukke søer, imellem bakkerne og dalene kan der ses vinranker, hasselnøddebuske, små hyggelige landsbyer og gamle middelalderslotte. Det er denne scene, der bedst beskriver landskabet i Piemonte. Området ligger i læ tæt mod Alperne, Piemonte betyder faktisk også ”ved foden af bjergene”.

Udsigt over Piemonte området på en lun sommerdag

Udsigt over Piemonte området på en lun sommerdag

Vinlus & snarrådige bønder

Piemonte har særligt gjort sig bemærket ved at producere nogle meget delikate vine. Mange gastronomer betegner Piemontes køkken som Italiens bedste, og her dyrkes Barolo’en og Barbaresco’en på utallige af vinslotte og vingårde i regionen.
Desværre er vinstokke ret modtagelige overfor skadedyr, og da mange af områdets vinranker blev hårdt angrebet af vinlus og gråskimmel i 1879 og 1881, var det en katastrofe for området. Det var derfor en nødvendighed for områdets bønder at lede efter andre muligheder, der var mere modstandsdygtig overfor skadedyrsangreb.
Områdets snarrådige bønder fandt på ideen med at plante hasselbuske som et alternativ og supplement til de truede vinranker. På det tidspunkt var der en voksende efterspørgsel efter nødder i chokoladeindustrien. Bønderne opdagede hurtigt, at hasselnødderne var meget mere modstandsdygtige overfor skadedyr og sygdom og gav et mere stabilt afkast end vinen. Derved blev grundlaget lagt for en af de mest velsmagende hasselnødder i verden. I Italien går Piemonte hasselnødden under navnet ”tonda gentile trilobata”, der frit oversat betyder den blide tredeling. Navnet hentyder til den smagsoplevelse, du får, når du spiser hasselnødden.

 

Rundvisning i en italiensk hasselnøddeplantage

Rundvisning i en italiensk hasselnøddeplantage

Ved et tilfælde

Det var dog ved et tilfælde, at det netop var hasselnødder fra Piemonte, som Nøddebazaren valgte at føre. Det hele startede med en henvendelse fra en af vores kunder. Bent Philip fra Gladsaxe undrede sig over, at det ikke var muligt at købe de lækre hasselnødder fra Piemonte hos Nøddebazaren.
Bent Philip havde været på ferie i området, hvor han havde smagt de ristede hasselnødder og ønskede at købe nødderne, efter han vendte hjem til Danmark, men han kunne ikke finde dem nogle steder. Bent Philip tog en snak med os her i Nøddebazaren. Her fortalte han levende om sit ferieophold, det flotte område, den lækre mad og det søde ægtepar Paulo og Chiara, som drev et lille vandrehjem, hvor han havde boet.
Efter snakken med Bent Philip besluttede Mads – idémanden bag Nøddebazaren – at besøge Piemonte regionen for ved selvsyn at undersøge og smage, om der var noget om snakken; at hasselnødderne fra Piemonte var noget helt særligt.

Den lokale forbindelse

Nøddebazaren tog kontakt til ægteparret Paulo og Chiara for at høre, om det var muligt at komme på besøg for at smage og opleve den flotte region og bo på deres vandrehjem. Det kunne heldigvis lade sig gøre. Fra vandhjemmet gik Mads den ene tur efter den anden ud til forskellige lokale producenter og leverandører. Formålet med turene var både at smage de dejlige nødder, men også at afdække mulighederne for at indgå et samarbejde mellem de lokale og Nøddebazaren.
Paulo og Chiara var meget behjælpelig med at sætte os i forbindelse med en lokal leverandør, som både var god og pålidelig. Endvidere boede leverandøren kun et stenkast fra vandrehjemmet. Her blev en aftale indgået.

Værtsparret Paulo og Chiaras

Værtsparret Paulo og Chiaras

Piemonte hasselnødder hos Nøddebazaren

Hjemvendt efter en vellykket tur, kunne vi præsentere Piemonte hasselnøderne i vores sortiment. De viste sig hurtigt at blive et af vores mest populære produkter. Hasselnødderne kan fås både ubehandlede såvel som ristede. De ristede hasselnødder er en traditionel, norditaliensk delikatesse, der igennem ristningen fremhæver smagen i hasselnødden.
Piemonete er virkeligt en perle: et flot og smukt område, en lækker madkultur og gode italienske vine. Det er et besøg værd. Du kan læse mere om Paulo og Chiaras vandrehjem her: www.cascinasanteufemia.it
Vi takker Bent Philip for at vise os vejen til Piemonte!


Hver gang du lægger en ordre hos Nøddebazaren, planter vi et træ i Afrika. Dette gøres gennem organisationen Trees For The Future. Det er bl.a. mennesker som Simon Peter du hjælper hver gang du handler hos os.

For bare to år siden var Simon en desperat mand. Han ejede seks hektar land, men jorden var så udpint og næringsfattig, at det var vanskeligt at dyrke afgrøder. Det var en håbløs situation for Simon og hans familie. Simon overvejede at flytte til storbyen, ligesom så mange andre, i håb om at finde arbejde, således at han forsat kunne forsørge sin familie.

Selvforsynende med skovhave

Inden Simon havde besluttet sig for, om han skulle tage til storbyen eller ej, kom der et uventet besøg af organisationen Trees for the Future. De lærte ham at forstå landbrug på en anden måde og hjalp Simon med at plante træer og omlægge sit landbrug. Det blev til en fremtidssikrende investering, så Simon nu kunne blive og forsørge familien.

Organisationen Trees for the Future har som hovedformål at informere og lære de enkelte bønder at plante træer, afgrøder og skovhaver, så de kan blive selvforsynende.

Skovhaverne bygger på ideen om at skabe en bæredygtig fødevareproduktion, der baserer sig på skovens eget økosystem. Det skabes ved at plante forskellige træer, buske, urter og afgrøder, som har stor nytteværdi for både mennesker og dyr.

 

Simon Peter ved han og familiens nye skovhave. Foto tilhører Trees For The Future.

Ved at anlægge skovhaver, hvor frugttræer og afgrøder indgår i et symbioseforhold, bliver der sikret bedre og mere varieret føde, brændstof og indkomst. Planterne holder næring i jorden og træerne fungerer som et værn mod skadedyr og beskytter andre afgrøder mod eksempelvis erosion. Derved bliver skovhaverne også et bæredygtigt alternativ til pesticider og gødning.


En lys fremtid

Simon lyttede til Trees for the Future og begyndte at foretage de nødvendige ændringer i sit landbrug. Det gjorde han med så stor succes, at han allerede første år havde nok tomater, solsikker og løg til både at forsyne sig selv og samtidig sælge videre. Der er kassavarødder, søde kartofler og bønner nok til at brødføde hans familie, og han har lavet et levende hegn af træer og buske, som beskytter jorden mod omvandrende dyr.

Træerne har forbedret hans jord, så den nu indeholder meget mere næring. Han har plantet chilipanter, der i samspil med de andre planter fungerer som naturlige pesticider, så der ikke er behov for kemikalier. Samtidig er Simon begyndt at benytte sig af naturlig kompost, så jorden kan blive beriget endnu mere og skabe en bedre jord og et større udbytte. Bedst af alt involverer og lærer han fra sig til sine børn og inspirerer dem til at sammensætte forskellige typer afgrøder, så skovhaverne også i fremtiden kan forsørge de kommende generationer.

Simon Peter er én blandt mange, der har fået hjælp af Trees for the Future, og med den rette knowhow kan en enkelt træ spire og gøre hele forskellen. En forskel, som du, kære læser, er med til at skabe for mennesker som Simon, når du klikker på indkøbskurven på Nøddebazaren.dk. På nuværende tidspunkt har vi været med til at plante over 50.000 træer.

Du kan læse mere om Trees for the Future på deres hjemmeside trees.org.

Bliv en del af vores nøddeunivers!

Følg os på sociale medier